Prækvalifikation: Inventar til nyt domicil | Energinet

Prækvalifikation: Inventar til nyt domicil

Publiceret d. 29.7.2010 13.55
Energinet.dk indbyder til prækvalifikation af inventarleverance i forbindelse med opførelsen af det nye domicil i Erritsø ved Fredericia.

Domicilet udføres som storrumskontorer med tilhørende stillerum og møderum, der er samlet om et centralt gennemgående atrium. Byggeriet opføres som et bygningskompleks af høj æstetisk og arkitektonisk værdi, der skal bidrage til at udvikle et kreativt og dynamisk arbejdsmiljø. Domicilet skal være arbejdsplads for ca. 300 medarbejdere.

Udbuddet omfatter levering af inventar til kontorarbejdspladser, stillerum og møderum.

Sidste frist for indsendelse af prækvalifikationsansøgningen er den 13. marts 2007 kl. 12.00.

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.