Prækvalifikation: Leverandør til kantinedrift | Energinet

Prækvalifikation: Leverandør til kantinedrift

Publiceret d. 29.7.2010 13.39
Energinet.dk søger en leverandør til at drive kantinen i vores nye domicil.

Kantinen skal dagligt kunne bespise ca. 300 personer. Hertil kommer diverse mødeforplejning og servicering af decentrale tekøkkener.

Der vil være et komplet indrettet køkken og fuldt møbleret kantine til rådighed, inklusive alle nødvendige birum.

Energinet.dk ønsker at udbyde en managementaftale for et år ad gangen - med mulighed for forlængelse.

Vi søger en leverandør, som kan kræse for vores medarbejdere og gøre måltiderne til en daglig positiv oplevelse. Leverandøren skal kunne levere forskellige madtyper, både traditionel og moderne, fedtfattig og økologisk. Derudover skal der f.eks. være temauger med spændende retter.

Det er vigtigt, at årstidernes specielle afgrøder indgår som en naturlig del af sortimentet.

Ifølge planen skal kantinen være i drift den 1. januar 2008.

Ansøgning om prækvalifikation skal være os i hænde senest den 1.september 2007. Der udvælges 4 kandidater blandt de indkomne ansøgninger. Disse vil få tilsendt udbudsmaterialet. Forhandlingerne vil finde sted medio/ultimo september, og det forventes, at den endelige udvælgelse sker pr. 1. oktober 2007.

Følgende punkter vil udgøre de væsentligste faktorer i forbindelse med prækvalifikationen:

  • Relevant erfaring
  • Udtalelser fra referencer

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med prækvalifikationen, er du velkommen til at kontakte facilitychef Preben Riis efter den 22. august på tlf.: 70 10 22 44.

Ansøgningen vedlagt relevante firmaoplysninger og referenceliste sendes til Energinet.dk, Fjordvejen 1-11, 7000 Fredericia, mærket "Kantinedrift", eller til e-mail: pri@energinet.dk. Ansøgningen skal være Energinet.dk i hænde senest den 1. september 2007, kl. 12:00.

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.