Pressemeddelelse: Energinet.dk nu juridisk stiftet | Energinet

Pressemeddelelse: Energinet.dk nu juridisk stiftet

Publiceret d. 29.7.2010 14.15
Transport- og energiminister Flemming Hansen har den 24. august 2005 - sammen med bestyrelserne for Gastra, Eltra, Elkraft System og Elkraft Transmission - underskrevet stiftelsesdokumenterne for Energinet.dk.

Det drejer sig om det nye statsejede systemansvarlige transmissionsselskab for el og gas.

Ved samme lejlighed har bestyrelsen for Energinet.dk udpeget Peder Ø. Andreasen til at fortsætte som adm. direktør for Energinet.dk - en stilling han har haft siden 1. marts 2005.

Med de pågældende underskrifter er selskabet Energinet.dk nu juridisk stiftet sammen med de to datterselskaber Eltransmission.dk A/S og Gastransmission.dk A/S. Stiftelsen sker med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2005.

Samtlige system- og transmissionsaktiviteter, som de hidtidige selskaber har forestået inden for el- og gasområdet videreføres således med virkning fra 1. januar 2005 af Energinet.dk-koncernen.

Omstruktureringen, hvorefter de hidtidige selskabers aktiviteter overføres til Energinet.dk, sker efter lov om Energinet Danmark.

Yderligere information:
Adm. direktør Peder Ø. Andreasen, tlf. 76 22 41 50
Kommunikationsdirektør Robert Neimanas, tlf. 23 33 85 75

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.