Pressemeddelelse: Markedskobling mellem Danmark og Tyskland | Energinet

Pressemeddelelse: Markedskobling mellem Danmark og Tyskland

Publiceret d. 29.7.2010 14.00
European Energy Exchange AG, Nord Pool Spot AS, Energinet.dk, Vattenfall Europe Transmission GmbH og E.ON Netz GmbH har vedtaget en hensigtserklæring vedrørende markedskobling.

Pressemeddelelse fra:
Energinet.dk
E.ON Netz GmbH
European Energy Exchange AG
Nord Pool Spot AS
Vattenfall Europe Transmission GmbH

Selskaberne er enige om, at integrationen af en gros-elmarkeder kræver en mere effektiv udnyttelse af de nuværende udlandsforbindelser. I løbet af de kommende tre måneder vil et koncept for implicit auktion blive udarbejdet. Formålet er at lancere en implicit auktion, dvs. den samlede tildeling af energi og kapacitet for den daglige kapacitetsallokering på tværs af grænsen på begge forbindelser mellem Danmark og Tyskland (dvs. forbindelsen mellem E.ON Netz og Jylland samt Kontek-forbindelsen).

Dette initiativ vil forbinde det nordiske marked, hvor implicitte auktioner allerede finder sted, med det tyske marked, og vil blive et stort skridt hen imod samkøring af to store europæiske elmarkeder. Målet er, at ”markedskoblingen” skal træde i kraft senest fjerde kvartal 2007. Et centralt auktionskontor vil være ansvarlig for udførelsen af markedskoblingen.

NorNed kabelprojektet samt udviklingen af markedskobling i det centrale vesteuropæiske område skal inddrages for at sikre kompatibilitet, ligesom der skal tages hensyn til mulighederne for senere integration af intraday grænsehandel og balancemarkeder i forbindelse med udviklingen af konceptet for implicit auktion.

Eventuelle resultater af samarbejdet, især den samlede indsats med et fælles auktionskontor, skal være tilgængelige for andre TSO’er og elbørser.

Projektet vil blive udført i tæt samarbejde med European Regulators’ Electricity Regional Initiative. På et fællesmøde den 31. oktober blev projektet præsenteret og budt velkommen af de berørte regulatorer.

Yderligere oplysninger
Energinet.dk: Markedsdirektør, Lene Sonne, Tel.: +45 23 33 88 02
E.ON Netz GmbH: Dr. Christian Schneller, Tel.: +49 921 915 4030
European Energy Exchange AG: Dr. Albert Moser, Tel.: +49 341 24680 500
Nord Pool Spot AS: CEO Jørn Limann, Tel.: +47 920 213 85
Vattenfall Europe Transmission: Gert Schwarzbach, Tel. +49 30 5150 2703

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.