Pumpeanlæg testes | Energinet

Pumpeanlæg testes

Publiceret d. 2.9.2010 10.58
Pumpeanlæg ved naturgaslageret i Lille Torup testes. Samtidig afsluttes renoveringen af anlægget.

I januar i år fik Energinet.dk af Miljøcenter Århus tilladelse til at teste vandpumperne på naturgaslageret i Lille Torup og på pumpestationen ved Virksunddæmningen.

Det hårde vintervejr har imidlertid indtil nu forhindret Energinet.dk i at gennemføre pumpetesten, men nu er det tøet så meget, at testen vil blive gennemført i uge 10, 11 og 12.

Ved testkørslen vil der udelukkende blive pumpet fjordvand gennem systemerne fra Hjarbæk Fjord til Lovns Bredning både direkte og via naturgaslageret i Lille Torup.

Testen afslutter Energinet.dk's renovering af pumpeanlægget.

Yderligere information
Leif Hansen, gaslagerchef, Energinet.dk, mobil 23 33 89 70

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.