Rejsegilde for nyt gaskontrolrum | Energinet

Rejsegilde for nyt gaskontrolrum

Publiceret d. 2.9.2010 10.59

Torsdag var der rejsegilde på den tilbygning, som i fremtiden skal huse Energinet.dk's kontrolrum for gas i Egtved.

Energinet.dk har i forvejen et gaskontrolrum på samme adresse, men det nedlægges, når det nye overgår til daglig drift 1. juli næste år.

Det er i kontrolrummet, at Energinet.dk opretholder forsyningssikkerheden for gas, og det er herfra, at de 10 dispatchere døgnet rundt styrer, kontrollerer og overvåger gasnettet i Danmark.

Det nye kontrolrum i Egtved er på en lang række punkter identisk med det kontrolrum for el, som også er ved at blive opført i Energinet.dk's nye domicil i Erritsø ved Fredercia, og de kommer til at fungere som nødkontrolrum for hinanden.

- Det er en lille bygning, men den har stor betydning for hele Danmark, sagde kontrolrumschef Ernst Hagge under velkomsttalen

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.