Solvarme i kraftvarmesystemer | Energinet

Solvarme i kraftvarmesystemer

Publiceret d. 29.7.2010 14.02
Svar på indlæg i Ingeniøren vedrørende Energinet.dk's forvaltning af PSO-midlerne for solvarme i kraftvarme

Klaus Illum har i Ingeniøren nr. 34/2006 ført et argument frem om Energinet.dk's angiveligt fejlagtige forvaltning af PSO-midlerne. Jeg har som Energinet.dk-medarbejder stået i spidsen for den arbejdsgruppe, hvis konklusioner Klaus Illum sår så stærk tvivl om, og skal her svare på kritikken. Det har jeg egentlig gjort før, men ikke i dette forum. Faktisk kan al materiale i sagen findes på www.energinet.dk under forskning og udvikling, inklusive materialet fra arbejdsgruppen. Klaus Illums har tidligere sendt brev til arbejdsgruppen og siden til Folketingets Energiudvalg. Både jeg og arbejdsgruppen har givet Klaus Illum svar ved begge lejligheder.

Transport- og energiministeren pålagde sidste sommer Energinet.dk at undersøge, om der kunne være miljømæssige fordele ved indføring af solvarme i kraftvarmeforsynede områder. Den ide kom fra politikerne i Folketingets Energiudvalg, og ministeren skal roses for at formidle samarbejdet. Ministeren kan ifølge bekendtgørelsen pålægge Energinet.dk at sikre en forsknings- og udviklingsindsats på områder, som ForskEL-programmet ellers ikke ville have taget op, men som ministeren finder væsentlige. Solvarme i kraftvarme er netop et sådant område. Der er ikke tvivl om, at ministeren og Energinet.dk handler fuldt ud i overensstemmelse med lovens bogstav og bekendtgørelsens ånd i denne sag.

Energinet.dk valgte at udføre opgaven i to trin. Først et udredningsarbejde, der skulle belyse eventuelle løsningsmodeller af interesse for elsystemet, og dernæst et udbud og efterfølgende iværksættelse af konkrete projekter. 
Til udredningsarbejdet blev alle interesserede opfordret til at melde sig til en arbejdsgruppe. Jeg kan med sikkerhed sige at ingen på det første møde troede, vi vil finde en teknisk løsning, som ville opfylde de opstillede mål om miljø- og samfundsmæssig nytte i tilgift til en fordelagtig styrkelse af elsystemet og økonomisk robusthed. Faktisk var man i solvarmebranchen blot glade for muligheden for at blive hørt. Lidt efter devisen "al omtale er bedre end ingen omtale".

Sådan gik det så ikke. 

Efter nogle indledende diskussioner blev der fokuseret på solvarme i samspil med de nye lagringsmuligheder, og i næste led kraftvarmeværkets mulighed for derigennem at afkoble varmebindingen fra elproduktionen. En helt ny frihedsgrad, som fortjente opmærksomhed.

Resultatet blev rapporten "Indpasning af solvarme i kraftvarme", som blev fremlagt for Folketingets energiudvalg og på en temadag i Brædstrup samt offentliggjort på Energinet.dk's hjemmeside 16. marts i år. Vi har siden da haft en skriftlig dialog med Klaus Illum. Essensen er, at Klaus Illum finder, at rapporten vurderer de energiøkonomiske, miljømæssige og samfundsøkonomiske fordele for optimistisk. 

Af bilagsrapporten for udredningsarbejdet fremgår det ganske rigtigt, at solvarmeanlæggene ved brug af de anvendte basisforudsætninger umiddelbart ikke er profitable ud fra en snæver samfundsøkonomisk betragtning. Det er dog væsentligt at bemærke, at de anvendte basisforudsætninger bl.a. baserer sig på IEA's seneste basisprognose for brændselspriser - og at disse priser ligger betydeligt under dagens niveau.

En følsomhedsberegning med anvendelse af højere brændselspriser (IEA's højprisprognose) viser en årlig nytte for solvarmeanlæggene på 39,2 mio. kr. i 2015, som skal holdes op imod de samlede årlige omkostninger på 33,3 mio. kr. Tilsvarende har en beregning for 2005 med anvendelse af de i 2005 faktiske brændselspriser og elpriser vist en årlig nytte af solvarmeanlæggene på 38,5 mio. kr., når solvarmeanlæggene er på 6.000 m2 og etableres i de naturgasfyrede decentrale kraftvarmeområder i Vestdanmark.

En afgørende forudsætning for beregningsresultaterne er således prisen på fossile brændsler. Endvidere har det betydning, om man regner på hele Danmark under ét eller om man regner på udvalgte områder. Konklusionerne i arbejdsgruppens udredning relaterer sig overvejende til de naturgasfyrede decentrale kraftvarmeområder.

En anden afgørende forudsætning er, hvilket energisystem man tager udgangspunkt i. Der er i solvarmegruppens arbejde taget udgangspunkt i dagens energisystem samt energisystemet som det forventes at se ud i 2015. Sidstnævnte adskiller sig ikke væsentligt fra dagens energisystem, idet der dog er etableret relativt flere vindmøller. Det er ikke, som i Klaus Illums beregninger forudsat, at der i forvejen er en fleksibilitet i systemet som følge af varmepumper. Varmepumper kan ligesom solvarmeanlæg og i øvrigt også rene varmekedler ses som et virkemiddel til reduktion af den varmebundne elproduktion og dermed til opnåelse af øget fleksibilitet. Det er klart at værdien af ét virkemiddel vil være en anden, hvis der i forvejen er etableret et alternativt virkemiddel.

I bilagsrapporten nævnes en række ting, som kan trække i retning af større nytte fra solvarmeanlæggene end den beregnede, men som ikke er forsøgt kvantificeret. Blandt andet er der ikke indregnet eventuelle andre miljøeffekter end CO2, der er ikke taget hensyn til, at solvarmeanlæg i et fremtidigt balanceret system evt. kan medføre sparede kapitalomkostninger på kraftvarmeanlægget (pga. en mindre, mere optimal anlægsstørrelse), og at et øget marked for solvarmeanlæg formentligt vil kunne føre til et forbedret pris-/ydelsesforhold.

Det er rigtigt som Klaus Illum skriver, at der ikke behøver at være et fast forhold mellem el- og varmeproduktion på et decentralt kraftvarmeværk - at overskudsvarmen kan afgives til udeluften fra almindelige køleenheder. Mange værker har imidlertid ikke sådanne køleenheder installeret i dag. Etablering af køleenheder giver øget fleksibilitet den anden vej (modsat reduktion i varmebunden elproduktion), idet anlæggene bliver i stand til at producere el uden samtidigt at skulle producere varme. Solvarmeanlæg kan anvendes til bortkøling. Men det er klart, at det kun har relevans på tidspunkter, hvor elprisen er høj eller i situationer, hvor et anlæg har stillet sig til rådighed med henblik på opregulering på regulerkraftmarkedet. 

Endeligt er det værd at bemærke, at beregningerne i udredningsarbejdet er gennemført for et kalenderår, og at der ikke er forudsat sæsonvarmelagre. Et sæsonvarmelager vil øge nytten af solvarmen, men omvendt også medføre øgede kapitalomkostninger. Der er ikke regnet på, hvorvidt etablering af sæsonvarmelagre vil være hensigtsmæssigt eller ej.
Rapporten og beregningsforudsætningerne holder sig til den virkelighed at kraftvarmeværker i dag kan vælge at operere efter et markedsprissignal, som igen afspejler elforbruget og elproduktionen i den aktuelle driftstime. Det er her solvarme og et tilhørende varmelager kan løsne bindingen mellem el- og varmeproduktionen, og derved øge andelen af vedvarende energi i værkets miljøregnskab, men også øge værkets indtjeningspotentiale på reservekraft- og regulerkraftmarkedet.

I dag har vi en situation, hvor vindkraftudbygningen og liberaliseringen af energisektoren har nået et så massivt omfang, at yderligere liberalisering fremmes af mere vedvarende energi og mere vedvarende energi fremmes af yderligere liberalisering. 
Derfor har Energinet.dk gennem ForskEL programmet indgået kontrakter med tre solvarme-i-kraftvarme-projekter, heraf et formidlingsprojekt og to store demonstrationsprojekter. Yderligere information kan fås ved henvendelse til Energinet.dk på lni@energinet.dk

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.