Stabile elpriser | Energinet

Stabile elpriser

Publiceret d. 1.11.2010 09.36
Elpriserne i Norden har været stabile de sidste to måneder.

Den gennemsnitlige elpris i Norden har været stort set sammenfaldende i september og oktober. Og det på trods af, at vandstanden i de nordiske vandmagasiner ligger på et meget lavt niveau, som dog også har været stabilt de seneste måneder.

I oktober var den gennemsnitlige elpris i Vestdanmark 36,9 øre pr. kilowatt-time sammenlignet med 37,1 øre pr. kilowatt-time i september. I Østdanmark var den gennemsnitlige elpris i oktober 38,8 øre pr. kilowatt-time mod 38,1 øre i september.

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.