Stabile elpriser i maj | Energinet

Stabile elpriser i maj

Publiceret d. 10.6.2011 10.43
Trods begrænsninger i elnettet var de danske elpriser stabile i maj måned.

Af Søren Klinge

I maj måned oplevede begge danske elprisområder en stabil elprisudvikling trods store begrænsninger i transmissionsnettet på grund af vedligeholdelse.

I Vestdanmark lå den gennemsnitlige elpris i maj på 40,5 øre pr. kilowatt-time mod 39,0 øre i april. I Østdanmark lå elprisen i maj lidt højere på 41,0 pr. kilowatt-time mod 39,0 øre i april.

Begrænsningerne i transmissionsnettet begyndte omkring 10. maj og påvirkede forbindelserne mellem Vestdanmark og Tyskland, Storebæltsforbindelsen, Kontekforbindelsen mellem Østdanmark og Tyskland og i mindre grad forbindelserne mod Norden fra Vestdanmark.

Det øvrige Norden oplevede en lignende prisudvikling, og den svenske elpris steg fx fra 39,9 øre pr. kilowatt-time i gennemsnit i april til 40,6 øre i maj.

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.