Stormen Allan: Hvad var det, der skete? | Energinet

Stormen Allan: Hvad var det, der skete?

Publiceret d. 27.10.2014 11.30
28. oktober er det et år siden, at stormen Allan rasede hen over Danmark med vindstød i rekordstyrke. Den pressede elnettet til det yderste.
​Den 28. oktober 2013 blæste en hård og hidsig storm med rekordvindstød på over 53 meter i sekundet over Danmark. Medier døbte den efterfølgende ”100-års storm”, DMI kategoriserede den som ”den første ’regional kategori 4-orkan’ siden decemberorkanen i 1999”, og i folkemunde kom den til at hedde ”Allan”.
 
 
Her er, hvad der skete under stormen. Bl.a. at Energinet.dk forberedte den mulighed, at en gruppe elforbrugere på Sjælland kunne kobles af elnettet for at holde resten af det østdanske elnet i live:
 
Kl. 12.50
Stormen kommer fra vest, og klokken ca. 12.50 stopper de store vindmølleparker på Horns Rev 1 og 2 i Nordsøen med at lave strøm. Når blæsten bliver for hård, standser møllerne, for at de ikke skal tage skade, når vingerne snurrer vildt. Det er i sig selv ikke udsædvanligt og noget, elnettet vant til at håndtere.
 
Kl. 13.57
Klokken 13.57 får Energinet.dk’s kontrolrum for el de første meldinger om fejl i det overordnede elnet. Vinden har ramt Sønderjylland først, ting og sager flyver gennem luften og op i højspændingsledningerne. Flere byer mister kortvarigt strøm. Læs Stormvejr skaber problemer for elnettet
 
Bl.a. kobler en af energiens motorveje, 400 kV-højspændingslinjen mellem Kassø i Sønderjylland og Revsing ved Vejen, ud. Linjen er en del af ryggraden i det jysk-fynske elnet og har stor indflydelse på, hvor meget strøm der kan importeres fra og eksporteres til Tyskland. Linjen er nu ude, og sammenholdt med stormens rasen melder Energinet.dk om ”skærpet drift”.
 

DMI’s kort over vindstødenes styrke 28. oktober 2014.
I kontrolrummet bliver der arbejdet på at sikre elnettet bedst muligt, så det kan modstå flere hændelser, f.eks. træer der vælter ned over elledninger, eller tagplader der blæser op i højspændingsnettet.
 
Kl. 14.41
Klokken 14.41 kobler også den ene af de to 400 kV højspændingslinjer mellem Danmark og Tyskland ud - linjen Kassø-Audorf ryger ud på grund af stormskader ca. 30 kilometer nede i Tyskland. Det er ikke muligt for tyske kolleger at komme ud til elledningerne, fordi vejene er afspærret af et færdselsuheld.
På det tidspunkt importerer Danmark strøm fra Tyskland. Hvis den anden 400 kV-linje også ryger, er landene kun forbundet med 220kV-linjer. Derfor bliver alle reserveanlæg i Jylland sat til at køre med en drift, der gør, at der hurtigt kan skrues op eller ned, så der fortsat er balance, hvis der kommer yderligere stormskader.
 
Kl. 15.42
Stormen fortsætter mod øst, og klokken 15.42 udkobler en 150 kV transformer ved Fraugde på Østfyn. Den er afgørende for den elektriske Storebæltsforbindelse, og derfor forsvinder muligheden for at sende strøm mellem de to landsdele. På det tidspunkt flød strømmen fra Østdanmark mod Vestdanmark i kablerne under Storebælt. Udkoblingen betyder, at der nu kommer mere pres på det jysk-fynske elnet og den tilbageværende 400 kV-linje til Tyskland. Derfor skrues der op for importen fra Norge, så elnettet stadig vil være i balance, hvis den anden 400 kV-linje til Tyskland også skulle blive lagt ned af stormen.
Fejlen i Fraugde kan ikke løses fra afstand, den kræver, at der sendes en mand til stationen. En vedligeholdelsesvagt fra Jylland bliver sendt mod stationen i Fraugde, men trafikken på motorvejen er gået i stå på grund af uheld på Lillebæltsbroen. Derfor må en anden ansat dirigeres fra sit hjem i Odense mod Fraugde.
 
Kl 16.20
Vindstyrken i Nordsøen falder så meget, at havmøllerne på Horns Rev begynder igen dreje og producere strøm. Det letter presset på det vestdanske elnet.
 
Kl. 16.21
Imens har stormen bevæget sig videre østover. Klokken 16.21 bliver 132 kV-linjen Allerød-Stasevang i Nordsjælland ramt af et væltet træ og udkobler pludseligt. Det starter en kaskadeeffekt. Også Kontek-forbindelsen kobler ud - Kontek er det søkabel, der forbinder Falster og dermed det østdanske elnet med Tyskland. Også det store sjællandske reservekraftværk Kyndby ryger ud i kaskadeeffekten.

Foto: Træ vælter ned over ledning Allerød-Stasevang.
Havmølleparkene ved Rødsand og Nysted er nu også stoppet med en kontrolleret nedlukning. Det sker for at undgå, at produktionen går fra maksimum til ingeting i løbet af kort tid. En kontrolleret nedlukning gør det nemmere at holde balancen i elnettet.
 
Elnettet er designet, så det kan klare, at ”den største enhed” kan falde ud, uden at nogen mister strømmen. Men nu er der sket en stribe ting, og situationen på Sjælland er anstrengt:
• det store reservekraftværk Kyndby er ramt af stormen,
• forbindelsen til Tyskland er ude,
• forbindelsen til Fyn-Jylland er ude,
• der bliver ikke produceret strøm fra vindmøllerne.
Derfor er det sjællandske elnet sårbart. Hvis der sker flere store hændelser – f.eks. hvis en af 400 kV-forbindelserne til Sverige bliver ramt - risikerer Sjælland at blive mørklagt. På det her tidspunkt importerer Sjælland 600 MW fra Sverige – det svarer i runde tal til 600.000 husstandes forbrug. Hvis en af forbindelserne ryger, er der ikke noget at ”skrue op” med. Og så vil der ikke længere være balance mellem den strøm, forbrugerne hiver ud af stikkontakterne, og det som der bliver produceret.
 
Kl. 17.00
”Blackout” er ingen ønskesituation. Det kan undgås, hvis der bliver skruet ned for forbruget. Derfor forbereder Energinet.dk en ”brown out”, et knapt så vidtgående, men stadig alvorligt skridt: 500.000 sjællandske forbrugere kan kobles af elnettet og dermed miste strømmen i en periode, til gengæld holdes resten af det østdanske elnet i live. DONG Energy og SEAS NVE bliver bedt om at stå klar til at udkoble hver 250 MW, hvis der er behov for at trække i det håndtag. Det svarer til en fjerdel af det sjællandske forbrug på det her tidspunkt.
 
Kl. 17.25
Klokken 17.25 lykkes det for Energinet.dk at komme frem til stationen ved Fraugde på Østfyn og igen få den elektriske Storebæltsforbindelse op at køre. Strøm kan igen flyde fra Vestdanmark mod øst, hvilket gør, at situationen ikke længere er så sårbar.
 
Kl 17.44
Klokken 17.44 får kolleger i Tyskland 400 kV-linjen på den dansk-tyske lande-grænse op at køre igen, og nu er situationen i Vestdanmark også meget mere stabil.
 
Kl. 17.54
Kort efter, klokken 17.54, er også Kontek-forbindelsen mellem Falster og Tyskland tilbage i
drift.
 
Kl. 18.14
Kyndbyværket er igen på elnettet.
 
Kl. 18.15
Klokken 18.15 afblæser Energinet.dk ”skærpet drift” i Jylland-Fyn.
 
Kl. 20.00
Klokken 20.00 er også Østdanmark ude af ”skærpet drift”.
 

Grafik: I Jylland og på Fyn rammer stormen flere af energiens "motorveje".
 
Grafik: På Sjælland rammer stormen også flere højspændingsstrækninger. Det presser elsystemet, og Energinet.dk forbereder at kunne afkoble forbrugere på Sjælland, hvis situationen bliver endnu værre. De runde cirkler symboliserer en mulig afkobling, men placeringen er ikke et udtryk for, at det var lige netop i disse to præcist afgrænsede områder, det kunne ske.
 

Udkobling af forbrugere er et af de redskaber, der altid har ligget i værktøjskassen for selskaber som Energinet.dk. Men det tages meget sjældent i brug. Det er ikke sket i Energinet.dk’s levetid. Energinet.dk blev dannet i 2005.
 
Topfoto: Energinet.dk's hovedsæde i Erritsø ved Fredericia blev også ramt af stormen. En del af taget blæste af 28. oktober 2013.
Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.