To rapporter om prisfølsomt elforbrug | Energinet

To rapporter om prisfølsomt elforbrug

Publiceret d. 29.7.2010 13.42

Energinet.dk offentliggør i dag to rapporter om prisfølsomt elforbrug.
Den ene rapport afrunder den danske deltagelse i IEA projektet " Demand response resources", som havde til formål at udvikle standardiserede rammer for forretningsmodeller inden for området prisfølsomt elforbrug. Den anden rapport er en engelsksproget opfølgning på det såkaldte EFFLOCOM projekt om afbrydelig elvarme, som blev gennemført i perioden 2003-2005.

- Rapporterne giver et vigtigt bidrag til vores viden omkring tekniske og markedsmæssige løsninger, der kan realisere et mere prisfølsomt elforbrug, udtaler økonom Søren Dupont Kristensen, der fra Energinet.dk's side har deltaget i arbejdet med de to projekter.

- Prisfølsomt elforbrug er et vigtigt indsatsområde for Energinet.dk, da det er en afgørende forudsætning for et til stadighed mere velfungerende elmarked, fortsætter han.

For yderligere oplysninger kontakt venligst Søren Dupont Kristensen sdk@energinet.dk

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.