Tyskland beder i stigende grad danske vindmøller om at stå stille | Energinet

Tyskland beder i stigende grad danske vindmøller om at stå stille

Publiceret d. 25.11.2015 11.39
De danske vindmølleejeres fleksibilitet er en god forretning. Det tyske marked mangler fleksibilitet - det køber de i Danmark.

​Umiddelbart lyder det lidt hul i hovedet, at nogle danske vindmøllermøller står stille, når det blæser meget, og tysk vindmøllestrøm presser sig nordpå. Men det sker - oven i købet i stigende omfang.

Danske vindmøllerejere har faktisk fået øjnene op for, at der er et nyt potentiale, hvor de kan blive betalt for deres fleksibilitet ved at stoppefor møllerne, når Nordtyskland har problemer med at komme af med sin overproduktion af strøm og beder Danmark om hjælp.

Kritik og muligheder

Det handler om begrebet ”specialregulering”. Tyskland er ikke en del af det nordiske regulerkraftmarked, hvor elproducenter og forbrugere kan byde ind med op- eller nedregulering for at sikre, at der er balance i elnettet og strøm i stikkontakterne. Når et land udenfor regulerkraftmarkedet beder om hjælp, klassificeres det derfor som specialregulering.


- Flere har kritiseret os for, at tysk behov for fleksibiltet stopper danske møller. Omvendt så er der faktisk også mange vindmølleejere, der har set muligheder og kan få en gevinst ved det her. Men specialregulering er en lidt kompliceret størrelse, da der mere er tale om et gensidigt driftssamarbejde mellem to lande, hvor man hjælper hinanden i pressede situationer, end der er tale om et marked . Så der er ikke noget at sige til, at der går lidt tid fra, at man er skeptisk, til at man kan se de muligheder, der også er i det, siger Peter Markussen, leder af Energinet.dk’s afdeling for Systemydelser.
 
 
Udbygning med møller vokser hurtigere en elnettet
Antallet af vindmøller er vokset markant i Nordtyskland, mens det tyske elnet mod syd ikke er blevet tilsvarende udbygget. På blæsende dage giver det flaskehalse. I november 2014 indførte Tyskland en ny procedure, som betyder, at Tyskland udtømmer alle andre muligheder for at nedregulere sin strømproduktion, inden der bliver stoppetfor Tysklands egne møller.

Hver søjle i dagrammet repræsenterer en måned. De seneste måneder er specialregulering vokset markant.
 
Når der er meget blæst, ”overproduktion” og risiko for at det tyske net overbelastes, nedreguleres først den fleksible tyske produktion, f.eks. kraftværker, derefter spørger det nordtyske eltransmissionsselskab TenneT, om nabolandene – herunder Danmark - vil nedregulere sin elproduktion. Først hvis det ikke er nok, tvangsstopper Tysklands sine egne vindmøller.
Det kan danske vindmølleejere tjene penge på, fordi Tyskland betaler den pris, som de danske vindmøller har budt deres fleksibilitet ind på markedet med. Derved opstår en situation, hvor tyske møller kører, mens danske står stille.
 

Men husk at vælge din budstrategi
Afregningsprisen for balancering på regulerkraftmarkedet i Norden findes ved marginalpris. Alle bud, som bliver valgt som op- eller nedregulering får den samme afregningspris, som det bud, der har den højeste pris blandt de nødvendige bud. Man kan altså vælge at byde sin lave marginalomkostning ind og alligevel få en højere pris.
 
Prisen på specialregulering til Tyskland er imidlertid ”pay as bid”. Man får altså den pris, man har budt ind til. Det betyder, at aktørerne ikke får glæde af, at der bliver aktiveret dyrere bud end deres eget. Denne afregningsform benyttes, når Tyskland har brug for at købe sig til balance i Danmark.
Forskellen på marginalprisbud og pay as bid-bud skal vindmølleejerne være opmærksom på, når de byder deres fleksibilitet ind.
 
-  Fleksibilitet til Tyskland begynder at blive anset som et interessant forretningsområde, og flere af de aktører, som håndterer elproduktionen fra mange vindmølleejere, er begyndt at tilbyde det som et produkt til sine kunder, siger Peter Markussen.

 

Hvorfor overhovedet skrue op og ned?
Man kan spørge: Hvorfor er der overhovedet behov for at ét land skruer op eller ned, når der er over- eller underproduktion i et naboland? Det er en helt naturlig udvikling i fælles europæisk marked for elektricitet. Det danske elnet er tæt forbundet med både Norden og Tyskland, og hvis der opstår ubalance i det tyske marked, påvirker det også det danske elnet.
 
- Alle lande i Europa får meget mere vedvarende energi, og den kommer, som vinden blæser, eller solen skinner. Nogle gange er der meget, andre gange lidt. Det betyder, at strøm i langt højere grad skal handles over grænser og transporteres over lange afstande. Elsystemet bliver i højere grad europæisk og i mindre grad nationalt, siger Peter Markussen.


 
 

4 myter omkring specialregulering
Specialregulering er et komplekst emne, og der er opstået flere myter:
 
Danmark når ikke sit mål om vedvarende energi, fordi møllerne står stille!
- Det er rigtigt, at specialregulering fører til, at der bliver produceret mindre dansk vedvarende energi, men mængderne er meget små i forhold til den samlede elproduktion, mindre end 1 procent af den samlede energimængde. Danmark vil stadig nå sine mål om 50 procent vindmøllestrøm i 2020. Desuden er det grøn strøm – blot fra Tyskland – der kommer i stikkontakter hos danske elforbrugere.
 
Den PSO-tarif, danske elforbrugere betaler over deres elregning, vil falde, fordi møllerne står stille!
- Specialregulering påvirker PSO’en, men da der er tale om meget små mængder, er det en meget lille påvirkning
 
Danske investeringer i vedvarende energianlæg udnyttes ikke optimalt
- De danske vindmøller står selvfølgelig stille, når der er specialregulering, men dels er der tale om forholdsvis få timer, dels tjener vindmølleejerne tjener penge. Omvendt kører danske elkedler og laver varme fra grøn el i perioder med specialregulering, da de kan købe billig tysk strøm.
 
Der er EU-regler om, at vindmøllestrøm har fortrinsret i elnettet, men de regler fortolkes åbenbart forskelligt i Danmark og Tyskland!
I begge lande har møllerne fortrinsret. Det nordiske regulerkraft marked er blot udviklet mere, og derfor har møllerne mulighed for at byde deres fleksibilitet ind i et frivilligt marked og få betaling, mens det tyske system er baseret på krav og faste kompensationsordninger
Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.