Vejledning til kommuner der vil søge ny 20 MW solcellepulje | Energinet

Vejledning til kommuner der vil søge ny 20 MW solcellepulje

Publiceret d. 28.3.2014 14.23
Ny 20 megawatt pulje, som kommuner kan søge, åbner mandag 31. marts. Kommuner, der ønsker at søge, kan finde vejledning og link her.
​På mandag, den 31. marts, klokken 7.00 får landets kommuner en ny mulighed for at få solcelleanlæg på eksempelvis børnehaver, skoler og rådhuse. Det sker, når en ny 20 megawatt pulje for kommunale solcelleanlæg åbner.
 
Kommuner, der vil søge puljen, kan udfylde en elektronisk formular eller sende ansøgningen på mail eller med post til Energinet.dk. Den elektroniske formular, en vejledning og yderligere information om puljen finder du her.
 
20 MW-puljen gør det nemmere for kommuner at opsætte solcelleanlæg. Ansøgere, der får del i puljen, får dispensation fra de normale regler i elforsyningsloven og slipper dermed for at skulle oprette et selvstændigt selskab.
 
Energinet.dk skrev mandag 24. marts om den nye pulje. Du kan læse nyheden og få flere informationer her.
 
Ansøgninger, der modtages før klokken 7.00, kommer ikke i betragtning til puljen.
Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.