Fælleserklæring sikrer kapacitet på dansk-tysk grænse på 1100 MW

TenneT og Energinet, el-transmissionselskaberne på hver side af den tyske-danske grænse, glæder sig over en ”joint declaration” om handel med el mellem de to lande – en erklæring, som det tyske økonomiministerium, det danske energi-, forsynings- og klimaministerium, det tyske energitilsyn, Bundesnetzagentur, og Energitilsynet netop har indgået.

De to TSO’er vil nu i fællesskab samarbejde på at implementere aftalen.

Den fælles erklæring mellem de to lande vil gradvist hæve minimumsgrænsen for el-markedets adgang til day ahead kapacitet i begge retninger mellem Tyskland og Jylland til 1100 MW i 2020. Med denne erklæring vil ministerier og tilsyn afhjælpe konsekvenserne af den store udbygning af højspændingsnettet, som Tyskland er i gang med, og som er nødvendigt for den europæiske grønne omstilling af elsystemet.

Udbygningen af vedvarende energi og manglende kapacitet i elsystemet i Nordtyskland begrænser kapaciteten på den dansk-tyske grænse. Både TenneT og Energinet har i flere år arbejdet på tekniske løsninger, som vil øge kapaciteten over grænsen, bl.a. ved at udbygge elnettet og ved forbedre udnyttelsen af nettet.

Begge TSO’er har været i tæt kontakt med ministerier, tilsyn og interessenter i elbranchen for at finde mulige løsninger.

Søren Dupont Kristensen, direktør for Elsystemansvar i Energinet, glæder sig over, at markedet får mere mulighed for at handle mellem landene:

”Den fælles dansk-tyske erklæring mellem de to ministerier er en god løsning, som i de kommende år vil sikre mere kapacitet til markedet. Det langsigtede mål er stadig en udbygning af nettet og dermed bedre fysisk adgang for de markedsaktører, der vil købe og sælge strøm på tværs af grænsen. Et grænseoverskridende marked er vigtig for fremtidens forsyning, og derfor er en aftale om forøgelse af kapaciteten et skridt i den rigtige retning.”

Læs engelsk pressemeddelelse fra TenneT og Energinet om den fælles erklæring fra ministerier og tilsyn.

Pressemeddelelse fra Energi-, Forsynings- og Klimaminisiteriet

Pressemeddelelse fra Energitilsynet

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.