Program over begivenheder i Energinets telt ved Folkemødet i 2017
Begivenheder i Energinets telt ved Folkemødet

Energinet er EnergiHub på Folkemødet

Energinet sætter grøn gas og strøm til energisamarbejdet over grænser. Det sker på Folkemødet i samarbejde med Energimuseet. Vi inviterer borgere og energiens aktører inden for til samtaler, formidling og demonstrationer om Danmarks styrkepositioner som EnergiHub.

Energi over grænser
På Folkemødet har Energinet indrettet teltet sådan, at det illustrerer, hvordan Danmark spiller en vigtig rolle som EnergiHub eller knudepunkt for Energi, der flyder over grænser – både når det gælder elektricitet og gas.

Energinet åbner scenen for både egne og andres debatter og dialoger, hvoraf mange er variationer over temaet ”Energi over grænser”: over landegrænser, over teknologiske grænser eller over grænser i energiens traditionelle værdikæde.

Breaking news
Palletten af arrangementer i Energinets telt indeholder i al beskedenhed på energisektorens vegne adskillige kim til banebrydende nyheder om energi, der flytter sig over værdikæde-, teknologi- og landegrænser.

Det gælder fx fredag kl. 17:30, hvor man kan høre om de store datacentre, der kommer til Dan-mark og hvilken betydning, de kan have for Danmarks grønne brand. Det gælder fx lørdag kl. 11:30, hvor Energi-, Forsynings-, og Klimaminister Lars Christian Lilleholt indvier Energinets nye åbne Energi Data Service, hvor myriader af data om energiforbrug og produktion stilles åbent til rådighed for enhver, der kan bruge dem til at skabe ny innovativ teknologi eller nye forretningsmodeller. Og det gælder fx lørdag kl. 17:00, hvor man kan høre om grønne synergier mellem el og gas, når Brintbranchen byder inden for til debat.

Men der er meget mere at komme efter, når Energinet og Energimuseet byder inden for på Folkemødet. Læs mere i faktaboksen. Velkommen!

Kontakt

Twitter

På Folkemødet kan du følge Energinet på Twitter. Vi vil blandt andet live-tweete fra vores events.

Her kan du følge @EnerginetDK på Folkemødet (#fmdk): Gå til Energinets twitterprofil.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.