JAO gennemfører høring af Shadow Allocation Rules på vegne af TSO'erne

Danske el-aktører skal være opmærksomme på, at JAO på vegne af TSO’erne har sendt Shadow Allocation Rules for 2018 i høring.

I forbindelse med implementering af EU’s markedsforordninger ”Capacity Allocation and Congestion Management - CACM” (på dansk: fastsættelse af kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsberegninger) og ”Forward Capacity Allocation – FCA” (på dansk: fastsættelse af retningslinjer for langsigtet kapacitetstildeling) er der bl.a. etableret både ”Harmonised Allocation Rules – HAR” og ”Day-Ahead Firmness deadline – DAFD”.

Som følge af dette er Shadow Allocation Rules, som i dag er fallback løsningen til day-ahead markedet for vores to tyske forbindelser, DK1-DE og DK2-DE, blevet opdateret.

Shadow Allocation Rules fastsætter procedurerne, vilkår og betingelser for det tilfælde at den fælleseuropæiske priskobling i day-ahead-markedet ikke kan producere et resultat. Fallback løsningen sikrer allokering af den grænseoverskridende kapacitet i day-ahead-markedet via en eksplicit auktion.

Forslagets væsentligste opdatering er ændringen af day-ahead firmness deadline i artikel 37. Denne sættes nu til 60 min. før day-ahead gate closure i forhold til de tidligere 30 min. før day-ahead gate closure. Danske el-aktører skal være opmærksomme på, at forslag til fallback procedure for CCR Hansa, der er afleveret til regulatorgodkendelse den. 14. maj 2017, netop forslår, at Shadow Allocation Rules benyttes.  

 

Deadline

Sidste frist for at indsende kommentarer er den 21. juli 2017. Det gøres til følgende e-mail adresse: SAR_consultation@jao.eu

Dokument

Shadow Allocation Rules for 2018 kan findes her: http://www.jao.eu/news/publicconsultation/overview

Spørgsmål til høringen

Eventuelle spørgsmål til forslaget kan henvendes til Nanna Foller Larsen (nfl@energinet.dk)

Fælles netregler i EU

I forbindelse med at der på europæisk plan bliver lavet fælles netregler mv., kommer nye regler, procedurer og metoder i høring. Læs mere om "Netregler - EU-forordninger".  

 

 

Hvad er JAO

JAO (Joint Allocation Office) – Selskab der håndtere platformen, hvor transmissionsrettigheder (PTR og FTR) sælges på vegne af TSO'erne.  

Hjemmeside: JAO.EU

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.