- Forside
- Om nyheder
- Nyheder
- TSO'erne i CCR Nordic laver høring for udformning af langsigtede transmissionsrettigheder
TSO'erne i CCR Nordic laver høring for udformning af langsigtede transmissionsrettigheder
I forbindelse med implementering af EU’s markedsforordning ”Forward Capacity Allocation – FCA” (på dansk: fastsættelse af retningslinjer for langsigtet kapacitetstildeling) er der etableret en række europæiske regioner kaldet ”Capacity Calculation Regions – CCR's” (på dansk: kapacitetsberegningsregioner).
Danmark er en del af to regioner – ”CCR Nordic” (med el-forbindelserne Skagerrak, Konti-Skan, Øresund og Storebælt) samt ”CCR Hansa” (med forbindelserne DK1-DE og DK2-DE (Kontek)).
I henhold til reglerne i netreglen FCA skal de enkelte CCR’er udarbejde regionale forslag til metoder omhandlende forward-markedet, her i blandt sikre gennemsigtig og ikke-diskriminerende tildeling af langsigtede transmissionsrettigheder. I denne forbindelse har CCR Nordic den 30. juni 2017 sendt forslag til et "regionalt udformning af langsigtede transmissionsrettigheder" for CCR Nordic i høring, som bestemt af artikel 31 i GL FCA. Forslaget bestemmer, hvorledes typen af langsigtede transmissionsrettigheder samt tidsrammen for kapacitets-tildeling kan fastsættes for langsigtede transmissionsrettigheder. Yderligere fastsættere forslaget produktets form og de budområdegrænser, som vil være dækket.
Forslaget vil efter endt høring blive tilpasset og efterfølgende sendt til godkendelse hos de relevante nationale regulatorer i CCR Nordic, det danske Energitilsyn.
Forslaget indeholder ikke noget nyt for aktørerne i forhold til den nuværende fremgangsmåde på Storebæltsforbindelsen. Energinet vil auktionere årlige og månedlige fysiske transmissionsrettigheder med UIOSI (Use-It-Or-Sell-It) princippet.
Deadline
Sidste frist for at indsende kommentarer er den 27. august. Det gøres under de følgende link.
Spørgsmål til høringen
Eventuelle spørgsmål til forslaget kan henvendes til Nanna Foller Larsen (nfl@energinet.dk)
Kontakt
I forbindelse med at der på europæisk plan bliver lavet fælles netregler mv., kommer nye regler, procedurer og metoder i høring.
Læs mere om høringerne af markedsforskrifter og tekniske forskrifter.
Del
Få vores nyheder direkte i din indbakke
Abonner på Nyheder
Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.
Abonner