Energinet offentliggør opdaterede analyseforudsætninger | Energinet

Energinet offentliggør opdaterede analyseforudsætninger

Publiceret d. 3.7.2017 16.00
Energinet er klar med et opdateret sæt af analyseforudsætninger for perioden 2017 til 2040.
Energinet opdaterer hvert år de centrale sæt af antagelser om udviklingen i fremtidens energisystem, som udgør Energinets analyseforudsætninger.

Analyseforudsætningerne danner grundlag for en lang række analyser, rapporter og budgetlægningen i Energinet. Blandt andet er analyseforudsætningerne grundlaget for beregningerne til dette års miljørapportering.

Udkastet til analyseforudsætningerne blev præsenteret og behandlet på en dedikeret workshop i Erritsø den 14. marts 2017, og var herefter i høring fra den 22. marts 2017 til den 5. april 2017.

Hovednotat, regneark med tabeller og figurer, baggrundsnotater samt øvrigt materiale vedrørende Energinets analyseforudsætninger findes alle på siden om analyseforudsætninger.