Energinet offentliggør Systemplan 2017

Systemplan 2017 beskriver, hvorledes Energinet bidrager til at udmønte danske og europæiske energimålsætninger i en konkret systemplanlægning.

Energinet offentliggør Systemplan 2017. Systemplan 2017 beskriver, hvorledes Energinet bidrager til at udmønte danske og europæiske energimålsætninger i en konkret systemplanlægning.

Det sker gennem en sammenhængende og helhedsorienteret tilgang, der bygger på fremtidsscenarier og analyser til beskrivelse af de bedst mulige udviklingsretninger for et effektivt og samfundsøkonomisk dansk energisystem som en del af et større europæisk system.

Topbillede systemplan 2017

Tilpasning og udvikling af el- og gastransmissionsnettene

Systemplanen redegør også for de lovbundne opgaver inden for anlægsaktiviteter, forsyningssikkerhed, markedsudvikling og systemdrift på el- og gasområdet. Energinet arbejder løbende på at tilpasse de danske el- og gastransmissionsnet til de faktiske behov gennem bygning af nye anlæg og reinvestering i og vedligeholdelse af eksisterende anlæg.

Med hensyn til forsyningssikkerhed har Danmark i dag et højt niveau, der skal fastholdes i en fremtid med integration af mere vedvarende energi.

Ønske om størst mulig markedsdannelse

Markederne for handel med el og gas er ligeledes under fortsat udvikling, dels som følge af en fortsat stigende mængde vedvarende energi, dels som følge af et generelt ønske om størst mulig markedsdannelse af handlen med energi.

Driften af el- og gastransmissionsnettene er i disse år blandt andet præget af, at der som led i det europæiske energisamarbejde skal implementeres nye fælleseuropæiske netregler for drift, marked og nettilslutning.

Systemplanen er en årlig rapportering fra Energinet til Energistyrelsen, hvor Energinet redegør for varetagelse af opgaverne på el- og gasområdet.

Du kan finde Systemplan 2017 her.


Hent rapporten her

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.