vindrekord Foto Ole Christiansen

Både vind og sol slog rekord i 2017 – leverede 45,8 procent af strømmen

På ti år er andelen af strøm fra vindmøller og solceller mere end fordoblet, og sidste år slog begge dele rekord. Vind og sol leverede, hvad der svarer til 45,8 procent af danskernes elforbrug.

Endnu engang slår elproduktion fra danske solceller og vindmøller rekord.

I 2017 producerede danske land- og havmøller samt solceller, hvad der svarer til 45,8 procent af det samlede danske elforbrug.
Det er højere end i 2015, da den hidtidige rekord blev sat, nemlig 43,8 procent. Det viser de endeligt validerede produktionstal for 2017.

 

Graf: Sol- og vindenergiens andel i elsystemet er vokset år efter år. Tallene for 2017 er nu endeligt valideret, og 2017 sætter ny rekord med en vind- og solandel på 45,8 procent. Nedgangen i 2016 skyldes primært, at året var meget vindfattigt.

Produktionen fra vindmøller udgjorde i 2017 14,8 TWh, svarende til 43,4 procent af det danske elforbrug. Årets produktion fra solceller var 0,8 TWh, svarende til 2,3 procent af forbruget. Med afrunding bliver det sammenlagt til 45,8 procent og 15,6 TWh, og det er den højeste årsproduktion Danmark nogensinde.

Endnu mere vedvarende energi – flere rekorder i vente

Flere rekorder ser ud til at blæse indover Danmark, i årene der kommer. Nye, store havvindmølleparker vil blive sat i drift – Horns Rev 3 ud for Esbjerg, Kriegers Flak i Østersøen samt de to kystnære havvindmølleparker Vesterhav Syd og Vesterhav Nord ud for Ringkøbing og Harboøre. De vil øge den danske elproduktion baseret på vedvarende energi yderligere.

Kan vi klare mere vind og sol?

Engang troede vi, at elsystemet maksimalt kunne håndtere, at fem procent af strømmen blev produceret, som vinden blæste og solen skinnede. Siden blev vi klogere og satte grænsen til ti procent. Og senere tyve procent.
I dag håndterer elsystemet timer og dage med elproduktion fra vindmøller og solceller langt højere end vores samlede forbrug, ligesom danskerne stadig har strøm i stikkontakterne de timer og dage, hvor det er total vindstille og overskyet.

- I takt med den grønne omstilling fortsætter, vil udsvingene blive endnu større. Vind og sol vil fylde mere og producere hovedparten af strømmen i endnu flere timer, og selv om det ikke er ukompliceret at balancere et elsystem med store mængder svingende elproduktion, så ved vi i dag, at det kan lade sig gøre at kombinere store mængder vedvarende energi med en af Europas højeste forsyningssikkerheder, siger Søren Dupont Kristensen, direktør i Energinets Elsystemansvar.

Han forklarer, at elsystemet konstant er under forandring. Kraftværker er også fremover helt nødvendige for forsyningssikkerheden, men vil typisk spille en anden rolle end tidligere, nemlig levere strøm i perioder uden vind og sol eller timer med stort forbrug samt levere andre vigtige ”systemydelser”, der skal til for at holde elsystemet kørende.
Fremover kommer fleksibilitet og digitalisering også til at spille en meget vigtig rolle. Vi skal bruge mere strøm, når der er rigeligt, f.eks. opvarme huse med varmepumper eller oplade elbiler intelligent, når det blæser eller midt om natten, hvor forbruget er lavt. 
På længere sigt vil lagring af vind- og solenergi også spille en stor rolle. Vind og sol kan gemmes i batterier eller laves om til grønne gasser, brint eller noget tredje, og dermed laves til strøm og sikre elforsyningen på vindstille og overskyede dage.

Del af europæisk marked

Danmark er en del af et stort, europæisk elmarked og har gode og stærke elforbindelser til nabolandene. Strøm flyder hele tiden ind og ud af landet, og derfor kan danske producenter sælge vindstrøm eller strøm fra kraftværker, når vi har rigeligt herhjemme, ligesom vi kan købe fra andre lande, når de har overskud og dermed lave elpriser. På den måde kan vi udnytte, at vind og vejr flytter sig – vi kan i fremtiden importere vindstrøm fra England gennem den planlagte Viking Link-forbindelse, når en vindfront rammer Storbritannien, og timer efter kan vi eksportere til englænderne, når den samme vindfront rammer Danmark.

 

Højeste vindtal fra 2017

Timen med størst vindproduktion:
11. januar 2017 fra klokken 08. Produktion: 4,8 GWh

Time med højst vind-andel af forbrug:
23. december fra klokken 04. Vind-andel: 139 procent.

Døgn med højst vindproduktion: 
22. februar: Produktion: 108 GWh

Døgn med højst vind-andel af forbrug:
25. december:  Vind-andel: 109 procent

KONTAKT

FAKTA

Energinet ser i de kommende uger tilbage på året der gik i elsystemet 2017 med historier og nøgletal om forsyningssikkerhed og grøn omstilling.

Vindandel og vind i stikkontakten

Andelen af vind og sol er ikke ensbetydende med, hvad der rent faktisk kommer ud af danskernes stikkontakter. Da strøm hele tiden købes og sælges over grænser, ender noget af den danske strøm, og dermed også vindmølle- og solcellestrøm, i stikkontakter hos nordmænd, svenskere og tyskere, mens vi f.eks. har norsk vandkraft, tysk so- og vindkraft og svensk atomkraft i vores stikkontakter. En gang årligt opgør Energinet i en miljødeklaration en oversigt over, hvor strømmen i danskernes stikkontakter kommer fra. Seneste opgørelse er fra 2016. Her udgjorde vind og sol 37 procent, mens den danske vind- og solproduktion det år svarede til 39,6 procent af vores samlede forbrug.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.