- Forside
- Om nyheder
- Nyheder
- I høring nu: Analyser af det langsigtede udbygningsbehov i det europæiske elsystem
I høring nu: Analyser af det langsigtede udbygningsbehov i det europæiske elsystem
Formålet med rapporterne er at sikre mulighed for en koordineret planlægning af det europæiske elsystem hen over lande og regioner for forskellige fremtidsscenarier.
Det viser rapporterne
Rapporten og de regionale netudviklingsplaner viser, at omfattende investeringer i det europæiske elnet er nødvendige, hvis klimamålsætningerne skal opfyldes samtidigt med opretholdelse af forsyningssikkerheden.
Den fremtidige udvikling af det europæiske elnet skal især tage højde for markante ændringer af måden, el produceres på. En stigende andel af vedvarende energi med begrænset fleksibilitet erstatter termisk produktion af el, blandt andet gennem udfasning af en del kernekraft i det kontinentaleuropæiske el-system.
Det at flytte elektricitet på tværs af lande i Europa kan kompensere for den mere begrænsede fleksibilitet, der følger med stigende andele af vedvarende energi. Deling af el-produktion på tværs af Europa medfører behov for øget overføringskapacitet og dermed udbygninger af nettet mellem de fire forskellige synkronområder i Europa og landene imellem.
Udbygningerne udgør en omkostning, men de modsvares til gengæld af, at prisforskelle mellem landene bliver mindre end i en situation, hvor nettet ikke bygges ud.
Om rapporterne
Rapporterne er en del af ENTSO-E’s Ten Year Network Development Plan (TYNDP) 2018-pakke. Som noget nyt blev i år tre mulige udviklingsvarianter i et langtidsperspektiv analyseret, der rækker 10 år længere frem end i tidligere udgaver. Analyserne er baseret på en scenarie-rapport, der blev sendt i høring i efteråret 2017, og som for første gang var udarbejdet i samarbejde med gas-TSO’ernes samarbejdsorganisation ENTSOG.
Den foreliggende pakke består af rapporten, ”The European Power System 2040”, som giver et samlet overblik over investeringsbehov i hele det europæiske elnet, og 6 regionale rapporter, hvor informationerne brydes ned til regionalt niveau. Danmark er med i to regioner (Nordsø og Østersø). For hver rapport findes også en ”one-pager” med hovedkonklusioner. Et interaktivt kort giver overblik over planlagte projekter og deres udviklingsstatus.
Læs også ENTSO-E's pressemeddelelse om høringen.
ENTSO-E’s rapport om det europæiske udbygningsbehov, ”The European Power System 2040”, og de seks regionale udviklingsplaner kan læses ved at klikke her.
Du kan indsende dit høringssvar på dette link. Høringsfristen er 28. februar 2018.
Kontakt
Del
Få vores nyheder direkte i din indbakke
Abonner på Nyheder
Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.
Abonner