I 2013 indviede Energinet en ny gastransmissionsledning fra Egtved nær Kolding til den dansk-tyske grænse. Anlægsarbejde på en mulig Baltic-Pipe rørledning vil komme til at ligne. Foto: Bent Sørensen.

Energinet tager skader på landmænds marker alvorligt

Publiceret d. 12.3.2018 12.39
12 lokale landboforeninger samler sine medlemmer tre steder i landet for at drøfte gasprojektet Baltic Pipe. Energinet tager landmændenes bekymring for markskader og skader på dræn mv. alvorligt og drøfter tiltag med landbrugets organisation Landbrug Fødevarer.

12 lokale landboforeninger har arrangeret  tre møder om gasprojektet Baltic Pipe, to møder blev i sidste uge holdt i Vejen og Vissenbjerg, mens det tredje møde holdes mandag 12. marts i Herlufmagle.

Landmændene samles bl.a. for at drøfte deres bekymringer for, om en mulig ny gasledning fra Nordsøen over landet til Østersøen kan skade deres marker, dræn, markvandingsanlæg mv.

- Den bekymring tager vi meget alvorligt. En gasledning vil medføre, at vi kommer rullende hen over mange landmænds marker med køreplader, lastbiler og gravemaskiner, og selv om vi gør alt for at undgå det, så kan der ske skader på dræn eller opstå strukturskader. Det kan gå ud over landmændenes udbytte og dermed deres forretning og bundlinje, og det er på ingen måder meningen. Landmændene skal naturligvis kompenceres, og derfor drøfter vi også gerne med landbrugets top, hvordan vi kan lave nogle nye og opdaterede retningslinjer, så landmænd, der måtte opleve problemer, får den rette kompensation. På elsiden er der sat gang i sådan et samarbejde, og mange af de samme problemstillinger gælder også for gasledningen, selv om det er et større anlæg, siger Marian Kaagh, områdeleder i Energinet.

Landmænd og andre lodsejere, der må lægge jord til nye el- og gasanlæg, får allerede i dag en økonomisk kompensation, men eventuelle skader på jorden kan ramme meget uens, bl.a. på grund af forskelle i lokale jordtypeforhold og den årstid, hvor anlægsarbejdet rammer den enkelte landmands mark – f.eks. om der er meget vådt eller tørt.

Energinet har tilbudt landbruget at deltage på de tre møder og svare på landmændenes spørgsmål om markskader mv., men Energinet er ikke blevet bedt om at deltage.

220 kilometer gasrør

Det er endnu ikke endeligt besluttet, om Baltic Pipe-ledningen skal bygges, men bliver den vedtaget, vil den medføre ca. 220 kilometer ny gasledning hen over dele af Jylland, i Lillebælt, hen over Fyn og fra Sjællands Vestkyst til Østersøen, hvor en ny rørledning skal lægges i havbunden til Polen. Desuden er der planlagt en stor kompressorstation på Sydsjælland – den er nødvendig for at kunne transportere store mængder gas over så lange afstande.

186 høringssvar i idéfase

Miljøstyrelsen og Energistyrelsen holdt i december og januar 2017 en idéfase for at få lodsejere og andre borgeres kommentarer til, hvor en eventuel gasleding mest hensigtsmæssigt kan graves i jorden. I alt indkom 186 høringssvar. De bliver nu analyseret og læst grundigt, så det er muligt at komme med et mere præcist forslag til linjeføring – det ventes først på 2019 at komme i offentlig høring i mindst 8 uger.

 

Uafhængig kommission fastsætter kompensation

Flere af de landmænd, der kan blive berørt, har på de to foregående møder, ytret bekymring for, om de skal til at lave individuelle forhandlinger med Energinet og dermed staten om vilkår og kompensation.
Men ifølge Naturgasforsyningsloven  vil en gasledning blive anlagt efter ekspropriation. Det vil være den uafhængige ekspropriationskommission, der i hvert tilfælde fastsætter den erstatning, som lodsejerne skal have for at have en gasledning liggende i jorden.

Gasledningen bliver gravet en meter ned i jorden. Når jorden igen er dækket, kan landmænd atter dyrke jorden, have husdyr på græs mv. Det er dog ikke tilladt at plante træer henover rørledningen, da dybe rødder kan beskadige gastransmissionsledningen.