BP kort til BC nyhed
Forslaget til en Baltic Pipe-gasrørledning er markeret med mørkeblå på kortet. De gule linjer er det eksisterende gastransmissionsnet. Hen over Jylland og i Storebælt er det eksisterende rørnet så stort, at der ikke er behov for nye rør.

Energinet sender Baltic Pipe-ansøgning til minister

Energinets bestyrelse har godkendt business casen for den danske del af gasprojektet Baltic Pipe. Derfor sender Energinet en ansøgning om investeringsgodkendelse til energi-, forsynings- og klimaministeren. Ifølge Lov om Energinet skal ministeren godkende investeringen.

Energinets bestyrelse har godkendt business casen for den danske del af Baltic Pipe-projektet, og derfor vil Energinet nu sende en ansøgning til energi-, forsynings, og klimaministeren. Ministeren skal ifølge Lov om Energinet godkende investeringen.

Baltic Pipe er en mulig, ny gasrørledning, der kan forbinde det eksisterende norske gasnet i Nordsøen med de danske og polske gastransmissionsnet. I Nordsøen etableres en ny rørledning fra den norske rørledning Europipe II til Nybro i Vestjylland. Hen over Danmark skal der ifølge forslaget graves en ca. 220 km lang ny rørledning i jorden, ligesom der skal lægges en ny gasrørledning over Østersøen til Polen. Energinet får ansvaret for rør i Nordsøen, de nye rør henover Jylland, Fyn og Sjælland og en kompressorstation på Sjælland, mens den polske partner, GAZ-SYSTEM S.A., får ansvaret for sørør i Østersøen og nye gasanlæg i Polen.

 

Gevinst for både Danmark og Polen

- Baltic Pipe vil være en gevinst for både Danmark og Polen. Herhjemme vil den bl.a. betyde en besparelse på gasforbrugernes tariffer på mellem 1,9 og 2,9 milliarder kroner. Desuden styrker en ny forbindelse både forsyningssikkerheden og konkurrencen på det europæiske gasmarked. Derfor sender vi nu en ansøgning om investeringsgodkendelse til ministeren, siger Lars Barfoed, bestyrelsesformand i Energinet.

Under forudsætning af ministerens investeringsgodkendelse forventer Energinet sammen med GAZ-SYSTEM S.A. at træffe endelig investeringsbeslutning om Baltic Pipe i slutningen af 2018.

Med en sammenkobling af det norske, danske og polske gasnet kan den årlige mængde gas, der transporteres i de danske transmissionsrør, vokse til ti milliarder kubikmeter. I dag er det årlige, danske gasforbrug ca. 2,5 milliarder kubikmeter.

Baltic Pipe vil dermed dels være en ekstra forsyningskilde og øge de danske forbrugeres forsyningssikkerhed, dels betyde at der er flere til at dække udgifterne til at drive gastransmissionsnettet. I en tid, hvor gasforbruget generelt er faldende, og udsigten til at tarifudgifterne for den enkelte forbruger derfor vil stige, vil Baltic Pipe betyde, at tarifferne for virksomheder og husholdninger fremover ikke stiger.

En ny grænseoverskridende forbindelse vil også øge konkurrencen på det europæiske gasmarked.

Polen ønsker nye forsyningsmuligheder, og gas kan erstatte kul i polske kraftværker og dermed mindske CO2-udledning og udledning af andre skadelige stoffer.

 

Udbud viste stor interesse

Energinet lavede i 2016 sammen med det polske gastransmisionsselskab GAZ-SYSTEM et forstudie, og i 2017 gennemførte selskaberne en såkaldt Open Season-udbudsrunde, hvor transportkunder i gassektoren kunne reservere rettighederne til at transportere gas i en Baltic Pipe-forbindelse. Både forstudie og Open Season viste, at der er stor interesse for Baltic Pipe, og at rørledningen vil en gevinst for de to lande. Gasselskaberne har efterfølgende underskrevet 15-årskontrakter på transport af gas fra Norge til Polen.

Den danske del af Baltic Pipe-projektet vil koste ca. 6 milliarder kroner og ventes at give samfundsøkonomisk overskud.
Tarifbesparelserne er opgjort som nutidsværdi på 1,9-2,9 milliarder kroner svarende til et afkast på investeringen på 4,3 % til 4,8 % pr. år, når inflationen er trukket fra.

Tarifbesparelsen for en typisk husstand med gasfyr ventes at være 100-125 kroner årligt, mens den for en mellemstor gaskunde med et forbrug på 300.000 kubikmeter vil være ca. 15.000-19.000 kroner årligt opgjort i forbrugerpriser.

 


I 2013 indviede Energinet en ny gastransmissionsledning mellem Egtved nær Kolding og den dansk-tyske grænse. Arbejdet minder om det, der kan blive tale om med Baltic Pipe. Rørene bliver gravet over en meter med i jorden, og anlægsarbejdet tager typisk 2-3 måneder, inden maskinerne rykker videre til næste område. Bagefter dækkes jorden til, og der må igen dyrkes på marken. Foto: Bent Sørensen.

 
Når jorden er genetableret, er gasledningen kun synlig med gule markeringspæle ved veje og skel. Foto: Mohsen Safarkhanlou

PRESSEKONTAKT

IDEHØRING

Miljøstyrelsen og Energistyrelsen holdt i december og januar en offentlig idéfase, hvor lodsejere, kommuner mv., der kan blive berørt af Baltic Pipe, blev kontaktet og inviteret til at komme med input, forslag og kommentarer til Energinets foreløbige forslag til projektområde. Projekt-området er et bredt bælte, som Energinet mener, at gasledningen kan placeres indenfor.
På baggrund af 186 indkomne forslag og kommentarer bliver der nu arbejdet frem mod et egentligt forslag til linjeføring. Fordele og ulemper ved alternativer vil blive afvejet og analyseret, inden et ruteforslag bliver lagt frem.

I begyndelsen af 2019 vil myndighederne indkalde til en ny offentlig høring. Her vil lodsejere, kommuner og andre have minimum otte uger til at kommentere et forslag til linjeføring, placering af kompressorstationen mv.

Vedtages Baltic Pipe, vil gasrørledningen stå færdig i 2022.

 

Læs mere om Baltic Pipe

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.