Nye tilsagn fra TenneT sendes i høring | Energinet

Nye tilsagn fra TenneT sendes i høring

Publiceret d. 3.4.2018 09.37
Tyske TenneT foreslår at øge den kapacitet, der stilles til rådighed for elmarkedet i forbindelserne over den dansk-tyske grænse, fra 1100 MW til 1300 MW.

Europa-Kommissionens konkurrencemyndighed, DG COMP, sender nu de forslåede tilsagn fra tyske TenneT i en fire ugers offentlig høring .

TenneT har reageret på, at DG COMP mandag den 19. marts 2018 annoncerede, at den vil undersøge kapaciteten i elforbindelserne over den dansk-tyske grænse. I sine nu offentliggjorte "tilsagn" har TenneT forslået at øge den kapacitet, der bliver stillet til rådighed for elmarkedet.

TenneT’s tilsagn indeholder følgende: 
- Den garanterede kapacitet på grænsen øges fra 1100 MW til 1300 MW med en hurtig indfasning på 120 MW per måned over en 6 måneders periode.
- Der er for TenneT ikke noget loft over omkostningerne til at sikre den garanterede kapacitet og
- TenneT’s Commitments gælder i 9 år.

Som Energinet mandag den 19. marts 2018 oplyste, er Energinet og TenneT enige om, at de nuværende aftaler om minimumskapacitet på den dansk-tyske grænse skal fortsætte uændret, indtil tilsagnene gøres retligt bindende for TenneT.

Energinet vil fortsæt understøtte TenneT og tilbyde tilgængelige modhandelsressourcer i form af specialregulering. TenneT og Energinet er i gang med at etablere en ny samarbejdsaftale for modhandel, som kan understøtte TenneT i sine nye forpligtigelser.