Rekord lav CO2-udledning fra danskernes kilowatttime i 2017 | Energinet
CO2-udledningen var rekordlav, når danskerne i 2017 trak en kilowatttime ud af stikkontakten. Arkivfoto Maria Tuxen Hedegaard

Rekord lav CO2-udledning fra danskernes kilowatttime i 2017

Publiceret d. 8.4.2018 06.00
I 2017 nåede CO2-udledningen for første gang under 200 gram per forbrugt kWh.

Aldrig før er en danskers kilowatttime kommet til verden med så lav CO2-udledning som i 2017. Det viser Energinets årlige Miljødeklaration.

Deklarationen opgør udledningen fra en gennemsnitlig kilowattime, som de danske forbrugere trækker ud af stikkontakterne. Den tager dermed højde for den strøm, der time for time bliver eksporteret og importeret med nabolande.

I 2017 nåede CO2-udledningen for første gang under 200 gram per forbrugt kWh. Energinets Miljødeklarationer har aldrig tidligere vist så lav en CO2-udledning, som det ses af nedenstående figur.

 

Energinets Miljødeklarationer er her vist tilbage til 2005, hvor kulkraft, der historisk har været danskernes elproduktion, udgjorde 39 procent af en kilowatttime og CO2-udledningen per forbrugt kWh var mere end dobbelt så høj som i dag.

 

Fra kul til biomasse

Udledningen har i en årrække været faldende i takt med udbygningen af vedvarende energi. Årsagen til, at 2017 blev et nyt rekordår, er især, at flere kraftværker har skiftet kul ud med biomasse. Biomasse til energiproduktion beregnes som CO2-neutral.

Procentdelen af vind, sol og vandkraft i danskernes stikkontakter var samlet set lavere i 2017 end i det seneste rekordår 2015, men andelen af biobrændsler er vokset fra 9 procent af en gennemsnitlig kilowatttime til 14 procent.

Herunder er brændselsfordelingen af elforbruget i 2017 udspecificeret:


 
Miljødeklarationen opgør også en række andre udledninger og statistik over elforbruget. Oplysningerne bliver bl.a. brugt af mange firmaer til grønne regnskaber mv.

 

Fakta om miljødeklarationen
Da strøm ikke har en ”farve”, kan man ikke opsætte et filter hjemme i stikkontakten og præcist afgøre, om elektronerne kommer fra vindkraft, solceller eller kraftværker. På samme måde kan man heller ikke se, om importeret strøm i en given time kommer fra f.eks. svensk vandkraft, svensk vindkraft eller svensk a-kraft. Vi ved, hvad der er importeret og eksporteret, og hvilke produktionsformer der har leveret strømmen i den givne time, men ikke om vindelektronerne ryger i det ene kabel og vandkraft i det andet.
Derfor er Miljødeklarationen en beregning ud fra, hvordan strømmen blev produceret – enten i Danmark eller nabolandene - i den enkelte time og et gennemsnitstal for alle danskere.
Læs mere i artiklen ”Hvor kommer strømmen fra?”