Nu undersøges muligheden for, at Energinet kan indgå i fælles nordisk balanceafregning

De administrerende direktører for de fire nordiske TSO’er har i går aftalt at indlede en undersøgelse af mulighederne for, at Energinet kan indgå i den fælles nordiske balanceafregning.

På nuværende tidspunkt har de norske, svenske og finske TSO’er en fælles balanceafregningsproces, som det fællesejede selskab eSett står for.

Aftalen bekræfter alle parters fælles ønske om, at Energinet tilslutter sig det eksisterende samarbejde, og derved skaber en nordisk balanceafregning. Dette vil understøtte markedsharmoniseringen og et fælles nordisk detailmarked.

"At kunne inkludere Danmark i et nordisk samarbejde er et vigtigt skridt i harmoniseringen af markedet og bestræbelsen af et fælles nordisk detailmarked", siger den svenske adm. direktør, Ulla Sanborgh, efter underskrivelsen af hensigtserklæringen.

“Vi har et godt og konstruktivt samarbejde, og vi går nu sammen med de tre andre nordiske TSO’er i gang med at finde en løsning, som er god for alle parter,” siger Thomas Egebo, adm. direktør hos Energinet.

De fire TSO'er har underskrevet en hensigtserklæring med henblik på at træffe en beslutning om Energinets indtrædelse i en fælles nordisk balanceafregning i indeværende år. Undersøgelsen vil dække detaljerne i en fælles balanceafregningsproces såvel som Energinets indtræden i et medejerskab af eSett.

Kontakt:

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.