- Forside
- Om nyheder
- Nyheder
- DG COMP offentliggør TenneTs endelige tilsagn om kapacitet på den dansk-tyske grænse

DG COMP offentliggør TenneTs endelige tilsagn om kapacitet på den dansk-tyske grænse
Europa-Kommissionens konkurrencemyndighed DG COMP har i dag, den 7. december 2018, offentliggjort sin beslutning i anti-trust sagen mod TenneT Tyskland . Beslutningen inkluderer TenneT endelige tilsagn, som skal sikre et minimum af kapacitet på den dansk-tyske grænse.
Den garanterede kapacitet på grænsen øges fra de nuværende 700 MW til 1300 MW med en hurtig indfasning på en 6 måneders periode.
Høringssvar og drøftelser med EU har medført, at minimumskapaciteten vil følge den planlagte udbygning på den dansk-tyske grænse og stige op til 2625 MW ved udgangen af 2025, hvis både de såkaldte Østkyst- og Vestkystudbygninger af højspændingsnettet er taget i drift inden udgangen af 2024.
TenneTs tilsagn træder i kraft i de første måneder af 2019 og gælder i 9 år. Der er ikke noget loft over omkostningerne til at sikre den garanterede kapacitet.
TenneT kan reducere den garanterede kapacitet i bestemte situationer, fx hvis bestemte kritiske forbindelser i det tyske net er ud af drift pga. vedligehold, udbygning eller havari eller i nødsituationer hvor modhandel ikke er mulig.
Energinet sætter pris på, at kapaciteten øges over den dansk-tyske grænse gennem de aftalte minimumskapaciteter, og vi vil forsøge så vidt muligt og efter bedste evne at understøtte TenneT ved at tilbyde modhandelsressourcer i Vestdanmark (DK1).
Generelt er Energinets holdning, at elmarkedet skal afspejle de fysiske forhold i nettet og at enhver afvigelse fra denne præmis kun kan understøttes i en midlertidig periode. De langsigtide løsninger for strukturelle begrænsninger i interne net er netudbygning og/eller ændringer til budzone konfigurationerne. Det er vigtigt, at midlertidige løsninger som minimumkapaciteter og modhandel ikke underminerer incitamenterne for de korrekte langsigtide løsninger.
KONTAKT
Tidligere information om emnet:
Nye tilsagn fra TenneT sendes i høring, 3 april 2018
Ny aftale sikrer kapacitet på dansk-tysk grænse under EU-undersøgelse, 19. marts 2018
Tennet og Energinet udgiver rapport om mulige modhandelsmodeller for DK1-DE, 1. december 2017
Fælleserklæring sikrer kapacitet på dansk-tysk grænse på 1100 MW, 14. juni 2017
Del
Få vores nyheder direkte i din indbakke
Abonner på Nyheder
Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.
Abonner