Solenergi slog rekord i varmt 2018 | Energinet

Solenergi slog rekord i varmt 2018

Publiceret d. 7.1.2019 01.00
Solen sørgede ikke bare for en lang varm sommer i 2018, den bidrog også med den hidtil største andel af det samlede danske elforbrug. Samlet leverede solceller strøm til nettet svarende til 2,8 procent af danskernes samlede elforbrug i 2018.

På bare seks år er andelen af strøm fra solceller steget fra 0,3 procent til de 2,8 procent, mens solandelen i 2017 var 2,3 procent.

Mens solenergien altså slog rekord, så var 2018 et vindfattigt år, og derfor ligger andelen af strøm fra vindmøller med 40,7 procent lidt under niveauet fra rekorden i 2017, hvor elproduktionen fra hav- og landmøller udgjorde 43,4 procent.

Dermed er den samlede andel af sol- og vindenergi også lavere end 2017, men ser man på en længere periode, så er den samlede andel af strøm fra vindmøller og solceller mere end fordoblet i forhold til for 10 år siden.

 

Fordelingen af sol- og vindenergi fra 2009 til 2018. I 2018 slog solenergi rekord med en andel på 2,8 procent af elforbruget

Tal fra Energidataservice . www.energidataservice.dk

Produktionen fra solceller udgjorde i 2018 0,95 TWh, mens vindmøller udgjorde 13,9 TWh.

 

-  Det er den varme og vindstille sommer, der især spiller ind på årets resultat. Der er dog stor sandsynlighed for, at vi slår vindrekord igen i 2019. Får vi et normalt vindår, så kan vi måske nå en vindandel på 50 procent, da havmølleparken Horns Rev 3 ud for Esbjerg sættes i drift allerede nu her tidligt på året, siger Carsten Vittrup fra Energinets Elsystemansvar.

 

Flere sol- og vindrekorder forude
Sol- og vindenergi vil sætte flere rekorder i årene, der kommer. Udover Horns Rev 3 vil den nye store havvindmøllepark Kriegers Flak i Østersøen samt flere kystnære havvindmølleparker blive sat i drift, og med sommerens energiforlig er yderligere tre store havvindmølleparker på vej inden 2030.

Den høje andel af vind- og solenergi betyder, at elsystemet både skal håndtere timer og dage med elproduktion fra vindmøller og solceller, der overstiger elforbruget, ligesom danskerne stadig skal have strøm i stikkontakterne de timer og dage, hvor det er total vindstille og overskyet.

Den opgave løses blandt andet ved hjælp af de danske kraftværker, stærke udlandsforbindelser og et stort velforbundet europæisk elmarked, hvor danske producenter kan sælge strøm, ligesom vi kan importere strøm i perioder, hvor det er billigere end at producere strømmen lokalt i Danmark. Med Energiaftalens tiltag forventes det, at elproduktionen fra vedvarende energikilder i 2030 vil overstige det danske elforbrug ikke bare i enkelt  timer, men også set over et år.

 

- Vi håndterer allerede i dag langt større andele af vedvarende energi fra sol og vind, end man havde troet muligt for år tilbage, samtidig med at vi har en af Europas højeste forsyningssikkerheder.

Energinet vil i de kommende år styrke arbejdet med at udvikle elmarkedet og elinfrastrukturen i et tæt samarbejde med myndigheder, energibranche og interessenter. Det er her en særlig opgave at skabe de rette vilkår for, at nye tiltag som digitalisering, forbrugsfleksibilitet og sektorkobling kan hjælpe med at indpasse endnu mere vedvarende energi i elsystemet på en effektiv måde, siger Søren

Dupont Kristensen, direktør i Energinets Elsystemansvar.

Højeste soltal fra 2018

Time med størst solproduktion:
2. juli 2018 fra klokken 13. Produktion: 715 MWh

Time med højst sol-andel af forbrug:
6. maj 2018 fra klokken 13. Sol-andel: 21,5 procent

Døgn med højst solproduktion: 
2. juli 2018: Produktion: 6,4 GWh

Døgn med højst sol-andel af forbrug:
20. maj 2018:  Sol-andel: 8,5 procent

Højeste vindtal fra 2018

Timen med størst vindproduktion:
23. oktober 2018 fra klokken 14. Produktion: 4.850 MWh

Time med højst vind-andel af forbrug:
22. september 2018 fra klokken 04. Vind-andel: 149 procent.

Døgn med højst vindproduktion: 
23. oktober 2018: Produktion: 107 GWh

Døgn med højst vind-andel af forbrug:
22. september 2018:  Vind-andel: 110 procent

 

Vindandel og vind i stikkontakten

Andelen af vind og sol i forhold til elforbruget er ikke ensbetydende med, hvad der rent faktisk kommer ud af danskernes stikkontakter. Da strøm hele tiden købes og sælges over grænser, ender noget af den danske strøm, og dermed også vindmølle- og solcellestrøm, i stikkontakter hos nordmænd, svenskere og tyskere, mens vi f.eks. har norsk vandkraft, tysk kul-, sol- eller vindkraft og svensk atomkraft i vores stikkontakter. En gang årligt opgøres i en miljødeklaration en oversigt over, hvor strømmen i danskernes stikkontakter rent fysisk kommer fra. Seneste opgørelse er fra 2017. Her udgjorde vind og sol 42 procent, mens den danske vind- og solproduktion det år svarede til 45,8 procent af vores samlede forbrug.