Lodsejere, naboer og lokalsamfund inviteres til borgermøder om Baltic Pipe

Gasledningen skal forbinde de nuværende norske gasrør i Nordsøen med de danske og polske gassystemer. Der skal blandt andet laves et nyt sørør ind til den danske vestkyst samt graves nye rør i jorden over dele af Jylland, over Fyn og fra Kongsmark på Vestsjælland til Faxe Bugt. Fra Faxe Bugt skal et nyt sørør over Østersøen færdiggøre forbindelsen. I nærheden af Næstved skal der desuden opføres en kompressorstation, som kan pumpe gassen over Østersøen.

En typisk dansk husstand med gasfyr vil årligt få en gevinst på 100-200 kroner årligt, mens de største gasforbrugere vil spare flere hundrede tusinde kroner årligt. Blandt de største forbrugere er slagterier, mejerier, bryggerier, producenter af brød og grønt, producenter af byggematerialer m.fl.

- Baltic Pipe er en stor gevinst for det danske samfund. Men vi er klar over, at der mange steder er bekymring hos de borgere, der skal lægge jord til. Derfor har vi også været ude og besøge hver enkelt af de ca. 500 lodsejere, som vi forventer vil blive direkte berørt af gasledningen, for at få mest mulig viden om de enkelte ejendomme, så vi sikrer, at landmandens dræn også virker, efter at gravemaskinerne har dækket jorden til, eller at gasrøret ikke kommer i vejen for fremtidige planer om at udvide en stald eller et maskinhus, siger Søren Juul Larsen.

- Vi har lyttet til borgere og kommuner og ændret en række steder. Nogle steder er områder droppet og nye kommet i spil, andre steder er der lavet justeringer. Men det er desværre ikke muligt at lave sådan en stor gasledning uden at komme til at genere nogen eller skabe ulemper. Mange så helst, at gasledningen blev gravet ned et andet sted end på deres jord. Men vi forsøger at planlægge ruten og inddrage alle berørte, så projektet kan laves så skånsomt som muligt, siger Søren Juul Larsen.

Baltic Pipe røret graves i jorden - minimum en meter under overfladen. Efter gravearbejdet kan landmænd igen dyrke jorden. Arkivfoto: Bent Sørensen