Ingeniørens leder udelader fakta om Viking Link og Baltic Pipe | Energinet

Ingeniørens leder udelader fakta

Publiceret d. 12.4.2019 09.08
Avisen Ingeniøren bringer i dag, fredag den 12. april, Energinet svar på en leder, Ingeniørens i seneste udgave skrev om Energinet og bl.a. elforbindelsen Viking Link og gasrørledningen Baltic Pipe. Ingeniøren bringer en forkortet version af svaret. Det er forkortet for at passe til avisens debatregler. Herunder er hele svaret fra bestyrelsesformand Lars Barfoed og administrerende direktør Thomas Egebo.

Af Lars Barfoed, bestyrelsesformand i Energinet og Thomas Egebo, administrerende direktør i Energinet, Tonne Kjærsvej 65, Fredericia.

Hælder Energinet milliarder af forbrugernes kroner ud af vinduet til ingen verdens nytte?
Tænker statens transmissionsselskab ikke på den grønne omstilling?
Bliver el- og gasledninger til vores nabolande bygget helt uden om den danske stats kontrol?

De spørgsmål stiller man sig, når man læser Ingeniørens leder, ”Sorte milliarder til højspænding og gasledninger: Statens Energinet er ude af kontrol”, fredag 5. april. Her sender lederskribent Magnus Bredsdorff en svada mod os i Energinet. ”Rædselsinvesteringer” er blot én af de mange påstande.
Det er især elforbindelsen Viking Link mellem Danmark og England og Baltic Pipe, en gasledning, som skal forbinde de norske, danske og polske gassystemer, han kaster sig over.

Var det ikke fordi, fake news er et slidt og misbrugt udtryk, fik vi lyst til at bruge det, for læserne kan kun sidde tilbage med et indtryk af investeringer, der hverken gavner Danmark eller miljøet. Men det forholder sig lige omvendt. Investeringerne gavner både vores samfundsøkonomi, miljøet og forsyningssikkerheden.

Attraktivt at udbygge grøn energi
Viking Link skaber en ny handelsvej til det engelske marked. I England er strømprisen højere, og danske vindmøller og andre elproducenter kan i fremtiden få mere for strømmen. Dermed bliver det mere attraktivt at udbygge grøn energiproduktion i Danmark. Det fremmer omstillingen til vedvarende energi og gør den billigere.

Viking Link skaber et milliardoverskud til Danmark. Elkablet vil isoleret set især gavne danske elproducenter, hvoraf størstedelen jo producerer grøn el. Modsat hvad der ofte hævdes, har Energinet ingen økonomisk egeninteresse i forbindelsen, idet de handelsindtægter, som forbindelsen skaber pga. prisforskellen mellem markederne, går til at afdrage omkostningerne til at bygge forbindelsen. Herefter vil overskuddet gå til at nedsætte forbrugernes betaling til transmissionsnettet. 

Det er en stor fordel for Danmark og den grønne omstilling, at det europæiske elmarked bliver tættere forbundet.

Polen betaler udgifter til Baltic Pipe
Avisen mener også, at Baltic Pipe er en risikofyldt investering.  En forudsætning for at bygge Baltic Pipe var imidlertid, at kommercielle selskaber forlods underskrev 15 års kontrakter på 80 procent af kapaciteten i gasrørene. De kontrakter er i hus, og de garanterede aftaler betyder, at polske gasfirmaer betaler, hvad der svarer til Energinets samlede anlægsomkostninger, ca. 6,3 milliarder kroner. Et konservativt skøn er, at Baltic Pipe samlet set vil give to milliarder kroner i overskud til Danmark. De penge vil det danske samfund gå glip af, hvis investeringen ikke bliver lavet.

Og ja, naturgas er fossilt, men ud over at vi gerne vil hjælpe vores EU-naboer, som ønsker at blive uafhængig af russisk energiforsyning, kan Baltic Pipe faktisk bidrage til væsentlige europæiske CO2-reduktioner. Polen har et stærkt ønske om at erstatte kul med gas. Der er også et stærkt ønske om, at Polens voksende energiforbrug kommer fra gas og ikke kul.
Den polske regerings ansvarlige for Baltic Pipe-projektet, Piotr Naimski, udtalte forleden: ”Der er stort potentiale for at reducere CO2-udledninger. Hvis rørledningen erstatter bare 10 procent kul vil CO2-udledninger falde mellem 1,2 og 2,2 megaton per år”.

Tager man polske og europæiske briller på, er der tale om markante CO2-reduktioner og en vigtig trædesten på rejsen fra et sort til et grønt energisystem. Polen er verdens 10. største kulforbruger, og selv om landet bygger vindmøller, er det urealistisk, at det kan lave omstillingen i ét hug.

Viking og Baltic Pipe gavner forsyningssikkerhed
Ingeniøren er også – for at sige det mildt – bekymret for, om projekterne gavner forsyningssikkerheden. Derfor er vi glade for at kunne sige: Det gør de. Et elkabel til England, hvor der kan hentes store mængder strøm, forbedrer forsyningssikkerheden, ligesom en rørledning til henholdsvis Norge og Polen vil betyde, at det danske gassystem er langt mere robust overfor udfald i den danske gasproduktion i Nordsøen eller uheld på importforbindelsen fra Tyskland. Men forbedret forsyningssikkerhed er sidegevinster - de to forbindelser bliver lavet, fordi de skaber værdi for Danmark.

Både kabel og varmepumper gavner
Droppes investeringerne, er det jo ikke sådan, at Danmark sparer penge, som kan bruges på noget andet. Tværtimod, vi går glip af milliardgevinster.
Det er rigtigt, at andre investeringer også vil gavne samfundet, f.eks. udbygning af varmepum-per i fjernvarmesektoren. Den udvikling støtter vi helhjertet.

Rapporter slår netop fast, at det ikke er et spørgsmål om enten elkabel til England eller varmepumper. Både-og gavner Danmark mest muligt. EA Analyse skriver: ”Værdien af at gennemføre begge tiltag er således større end blot at gennemføre ét af tiltagene. Det betyder at en ”både og” løsning kan være en økonomisk attraktiv løsning i forhold til at integrere vindkraft på lang sigt”. Ingeniøren nævner behændigt kun, at varmepumper isoleret set giver et større samfundsøkonomisk overskud end Viking Link, men undlader at fortælle, at begge tiltag samlet set gavner Danmark endnu mere.
I beslutningsgrundlaget for Viking Link har vi faktisk medregnet en massiv udbygning i antallet af varmepumper i fjernvarmen, på knapt 400 MW.

IDA’s klimaplan forudsætter stor eksport
Som kuriosum kan nævnes, at Ingeniørforeningen IDA’s egen klimaplan finder, at der i 2035 er potentiale for 700 MW varmepumper i fjernvarmesektoren (på grund af forskellige antagelser om driftsmønstre svarer det energimæssigt til Energinets 400 MW-skøn målt på den forventede fjernvarmeproduktion). Samtidig mener IDA’s klimaplan, at der er behov for 15.000 MW vindkapacitet. Varmepumpekapaciteten, som skal opsuge vindenergi, udgør altså 4-5 procent af vindkapaciteten, og den nettoeksport på 20 TWh strøm (mere end halvdelen af det nuvæ-rende danske elforbrug), som IDA’s klimaplan regner med i 2035, vil jo netop kræve gode udlandsforbindelser, så strømmen kan sælges til forbrugerne i nabolandene. Alternativet er at slukke for møllerne. Det er både dumt og dyrt.

Begge projekter har været igennem en grundig beslutningsproces, hvor Energinets bestyrelse, Energistyrelsen og Energi- Forsynings- og Klimaministeriet har gransket planerne. Projekterne er godkendt af ministeren, og beslutningen blev forelagt for og drøftet med energiforligskredsen, inden den endelige beslutning blev taget.
Begge projekter har desuden været præsenteret for Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg.

Vi har undervejs inviteret branchen, forskere mv. til workshops, hvor vi har præsenteret og drøftet de forudsætninger, herunder udbygning med vindkraft og varmepumper, som vores investeringsanalyser bygger på.

Vi har også sammen med Energi-, Forsynings og Klimaministeriet holdt informationsmøde om Viking Link, og kritiske forskere er blevet inviteret til dialogkaffe - uden de dog har taget mod tilbuddet.
Generelt synes vi, at kritikken af en lukket organisation, der handler uden input eller mulighed for indblik er forfejlet.

Beregninger kan ikke sammenlignes
Ingeniøren henviser i sin leder til, at prognoserne for Viking Link ”blev skudt ned i Ingeniøren i sidste uge”. Redaktøren peger på en artikel, han selv har lavet, om beregninger, som European Network of Transmission System Operators for Electricity fremlagde sidste år. Energinet er medlem af ENTSO-E og anerkender tallene, men må også understrege, at tallene overhovedet ikke kan sammenlignes med det langt grundigere beregningsgrundlag, der ligger bag investeringsbeslutningerne. Der er tale om forskellige beregningsmetoder. Derfor ændrer det ikke vores vurdering af Viking Links gevinster. Bl.a. medtager ENTSO-E’s beregninger ikke nogle af de økonomiske fordele for Danmark, ligesom ENTSO-E i sin regnemetode har europæiske og ikke danske briller på – hvis et land får et stort plus af en grænseoverskridende elforbindelse, og et andet land får et mindre minus, giver det i ENTSO-E regnskabet samlet set et lille plus. Dermed bliver Viking Links gevinst for Danmark mindre i ENTSO-E’s fælleseuropæiske opgørelse end i det danske beslutningsgrundlag.

Det svarede vi også på i Ingeniørens artikel, men vi erkender, at svaret ikke stod ret tydeligt i den ca. 100 linjer lange forsideartikel, hvor Energinets svar blev kogt ned til sætningen: ”Både Energinet og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) afviser, at de nye prognoser giver grund til at stoppe Viking Link.”

Vi svarer gerne på spørgsmål og står på mål for vores beslutninger. Det er kun rimeligt at kræve svar om vigtige samfundsinvesteringer og ændringer i vores fælles energisystem.

Vi har langt den største opgave foran os
Det er Energinets opgave at sikre forsyningssikkerheden, og at sørge for at el- og gassystemerne rettidigt og effektivt bliver udbygget til et stadig grønnere energisystem. Selv om Danmark lige om lidt runder 50 procent vind i elsystemet og har 10 procent grønne gasser i gassystemet, og samfundet dermed kan se tilbage på en kæmpemæssig grøn succes, så ligger langt den største opgave foran os. Vi skal mangedoble udbygningen af den grønne energi, og det skal gå stærkt. F.eks. er der kun 11 år til, at hele elsystemet forventeligt skal være grønt.

Derfor er det ikke et spørgsmål om, at Danmark vælger et eller to redskaber i værktøjskassen. Vi får brug for alle værktøjer, og vi har brug for meget mere samarbejde og helt nye måder at gøre tingene på: F.eks. langt mere sektorkobling, så el, gas, varme og transportsektoren bliver knyttet tættere sammen, og vi udnytter vind, sol, grønne gasser mv. i biler, varmeværker mv. Energiforbruget skal være langt mere fleksibelt, så vi bruger meget, når der er rigeligt, og mindre, når der er mangel og høje priser. Vi skal transportere meget mere energi over meget længere afstande, fordi en stor del af produktionen i fremtiden kommer fra kæmpe havmølleparker eller andre regioner eller lande.

Den samfundsopgave tager vi meget alvorligt, og vi forsøger, så godt vi kan, at gøre vores til, at det lykkes for det danske samfund.