Nordisk studie om revision af budzone-konfiguration

Elsystemet og dermed også elmarkedet er under konstante forandringer. Derfor er der brug for med jævne mellemrum at se på, om fx budzoner er indrettet bedst muligt.

Energinet og de øvrige nordiske TSO’er har påbegyndt et review af den nordiske budzone-konfiguration.

Det nordiske elmarked er inddelt i budzoner, og fordi elsystemet er under forandring med nye forbrugere samt introduktionen af vedvarende energi, er det også nødvendigt at se på, om denne del af markedsdesignet, budzoner konfigurationen, stadig passer til fysikken i elsystemet.

De nordiske TSO’er undersøger den nuværende budzone-konfiguration op imod forskellige alternative konfigurationer. Efter alle alternative konfigurationer er blevet evalueret og godkendt af de respektive myndigheder, vil TSO’erne påbegynde en detaljeret analyse af alternativerne og holde offentlige høringer.

- For os, er det en fordel at undersøge budzone-konfigurationen på baggrund af de samme principper og med jævne mellemrum, siger Johannes Bruun, afdelingsleder i Internationale Elmarkeder.
- Transmissionssystemerne i de nordiske lande er tæt forbundne, og et harmoniseret og velfungerende elmarked hjælper til at sikre forsyningssikkerheden så vel som en effektiv transition til en klimavenlig forsyning af elektricitet.

Clean Energy Package
Det nordiske studie følger af den nye europæiske lovgivning i den såkaldte ”Clean Energy Package”, hvori det pålægges alle TSO’er at foreslå én fælles metode, antagelser og mulige alternative budzone-konfigurationer, som så skal analyseres i regionale budzone-reviews. I fremtiden skal der med jævne intervaller gennemføres reviews.

- Det er en positiv udvikling, siger Johannes Bruun. Flows i elsystemet og handelsmønstrene er under hastig forandring som følge af ændringer i produktionsmixet og forbrugsmønstrene samt netudvikling, hvilket er årsagen til, at det er nødvendigt at overveje, om der skal laves ændringer i budzonekonfigurationen. At vi benytter de samme basale principper er med til at sikre et velfungerende elmarked. 

DK1 og DK2

For Danmark er det vigtigt at notere sig, at DK2 (Østdanmark) vil være en del af det nordiske budzone-review, mens DK1 (Vestdanmark) vil være en del af det kontinentale budzone-review. I begge studier har Energinet ikke fundet, at det på nuværende tidspunkt er nødvendigt at foreslå nye budzone-konfigurationer, som skal undersøges.

På europæisk plan er en metode samt alternative konfigurationer, som skal undersøges, ved at bliver udviklet, og det bliver afleveret til godkendelse af de relevante myndigheder i oktober 2019. Når metoden og konfigurationerne bliver godkendt, vil TSO’erne fortsætte med detaljerede analyser og studier af de regionalt foreslåede ændrede konfigurationer, hvilket skal afsluttes indenfor et år. Eventuelle ændringer i budzone konfigurationerne vil komme i offentlig høring, inden forslagene afleveres til de relevante myndigheder til afgørelse.

- Vi håber, at markedsaktørerne vil bruge den mulighed til at levere deres input på mulige budzone-konfigurationer. Yderlig information angående høringsprocessen vil blive offentliggjort, efter at myndighederne har overvejet de foreslåede alternative budzone-konfigurationer, siger Johannes Bruun.

Ifølge planen skal afgørelsen angående ændringer af budzone-konfigurationerne foreligge før udgangen af 2020.

  

Kontakt

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.