Afvisning af fælles nordisk marked øger omkostning til grøn omstilling og vil give tarifstigninger | Energinet
Foto: Ole Christiansen

Afvisning af fælles nordisk marked øger omkostning til grøn omstilling og vil give tarifstigninger

Publiceret d. 24.2.2020 12.11
De nordiske regulatorer kan ikke blive enige om at sige ja til et forslag fra de fire nordiske TSO’er. Det er ellers den helt rigtige vej for både grøn omstilling og samfundsøkonomi at balancere elsystemer på tværs af grænser, mener Energinet.
Det både ærgrer og undrer Søren Dupont Kristensen, adm. direktør i Energinet Elsystemansvar, at de nordiske regulatorer ikke har kunnet blive enige om et fællesnordisk forslag fra de fire nordiske transmissionsoperatører Fingrid, Statnett, Svenska Kraftnät og Energinet om at kunne reservere en lille del af kapaciteten i elforbindelserne mellem landene til at balancere de nordiske elsystemer.

- Det er den helt forkerte vej at gå i den grønne omstilling. Vi skal bruge muligheden for at balancere vores elsystem på tværs af de nordiske landegrænser. Begrænses den mulighed, vil det også føre til tarifstigninger for de danske elforbrugere, siger han.

I takt med at vi får mere og mere vedvarende energi i elsystemerne, vil det være en stor fordel at have et grænseoverskridende marked for udveksling af reserver til balancering af elsystemet. I dag er markederne primært nationale, og ydelserne leveres typisk af kraftværker.
 
Et grænseoverskridende marked for automatiske balanceringsreserver vil sikre, at elmarkedets aktører kan byde ind, uanset om det er inden for landets egne grænser eller i nabolandet.
 
- Et fællesnordisk marked vil gavne forbrugerne, fordi det skaber øget konkurrence, og gør det muligt at købe reserverne der, hvor de er billigst, siger Søren Dupont Kristensen.
- Samtidig ville de danske markedsaktører med TSO’ernes forslag få mulighed for at byde ind i et samlet nordisk marked.
 
 
EU-regulering ændret
Søren Dupont Kristensen peger på, at europæisk regulering siden 2018 netop har givet mulighed for at reservere en lille del af kapaciteterne i elforbindelser mellem lande til at udveksle balance-ringsreserver. Reglerne er ovenikøbet lavet efter forbillede fra et nordisk pilotprojekt. En reservation af kapaciteten i en elforbindelse vil naturligvis give lidt mindre mulighed for handel i de markeder, hvorfra kapaciteten reserveres, men det bliver til fulde opvejet af de samfundsøkonomiske fordele der er ved at indkøbe reserver i et fælles nordisk marked på tværs af landegrænser.
 
De nordiske TSO’er har regnet på gevinsterne ved at lave et fælles marked og har fundet samfundsøkonomisk gevinster på 50 millioner EURO om året på nordisk plan ved reservation af op til 10 procent af kapaciteten på udlandsforbindelserne og indkøb af 300 MW. Og netop fordi der er store samfundsøkonomiske fordele, blev det en del af det europæiske regelsæt. Men nu har de nordiske energiregulatorer udskudt beslutningen.
 

ACER skal afgøre

- Den slags kæppe i hjulet er ikke ligefrem det, som den grønne omstilling har brug for. Vi skal tænke på tværs af landegrænser, hvis vi skal indfri de ambitiøse klimamål, og vi skal gøre det klogt og effektivt, så vi ikke gør den grønne omstillingen unødig dyr, siger Søren Dupont Kristensen.
 
Han sætter nu sin lid til, at det den fælleseuropæiske tilsynsmyndighed ACER vil se anderledes på sagen. De nordiske energiregulatorer vil nu videresende forslaget til ACER, som så har 6 måneder til at behandle sagen.

Læs "Nordic regulators ask ACER to decide upon aFRR capacity market proposal"

 

TIDSLINJE: Fra Skagerrak-4 til forslag

Da Skagerrak 4-forbindelsen mellem Norge og Danmark blev besluttet i 2008, blev det aftalt, at 100 MW af de i alt 700 MW i forbindelsen skulle reserveres til reserver.
Siden fulgte et pilotprojekt på en elforbindelse mellem Norge og Sverige med reservation til handel med reserver i begge retninger.
Pilotprojektet dannede grundlag for nyt, europæisk regelsæt.

 


FAKTA

Automatiske reserver er reserver, der hurtigt kan aktiveres for at sikre, at frekvensen i elmarkedet holdes på 50 hertz. Er der ikke overensstemmelse mellem produktion og forbrug, stiger eller falder frekvensen. Sker det, kan det skade og ødelægge komponenter i elnettet. For at sikre rådigheden over reserverne er der behov for at reservere kapacitet til udvekslingen over grænser.

 

DATOER FOR TSO'ERNES FORSLAG:

15. april 2019: Forslag til aFRR marked leveres til de nordiske regulatorer
17. oktober 2019: TSO’erne modtager krav fra regulatorerne om at ændre forslaget
17. december 2019: TSO’erne afleverer forslaget, inklusive ændringerne
17. februar 2020: Regulatorerne kan ikke opnå enighed om at godkende forslaget