Gå til hovedindhold
Der er planer om solcelleanlæg mange steder i Danmark. De største kan lave lige så meget strøm som et traditionelt kraftværk. Arkivfoto: Ole Christiansen.

Elnettet udfordres af solcelleboom - nyt kort viser muligheder og begrænsninger

Publiceret d. 21.9.2020 07.09
Vedvarende energi kan nu ofte klare sig uden støtte, og især solcelleanlæg skyder op overalt. Det sætter for alvor skub i Danmarks grønne ambitioner, men giver også hovedbrud. De placeres ofte steder, hvor elnettet ikke er stærkt nok til at klare stor solcelleproduktion.
Vedvarende energi – især solceller - er nu så langt nede i pris, at de kan klare sig på markedsvilkår. Det betyder bl.a. at mange solcelleanlæg skyder op overalt.

Energinet har kendskab til nye, mulige solcelleprojekter med en samlet kapacitet på op til 16 GW og mulige vindkraftanlæg på land og kystnært på ca. 5 GW. Til sammenligning har alle Danmarks vindmøller i dag en samlet kapacitet på ca. 6 GW. Realiseres alle de nye solprojekter, vil de på en perfekt solskinsdag kunne levere, hvad der svarer til omkring det dobbelte af Danmarks totale elforbrug.

- Danmarks klimamål er virkeligt ambitiøse, og det er meget positivt, at vind og sol nu ofte kan klare sig uden støtte. Det sætter virkelig skub i den grønne omstilling, siger Thomas Egebo, administrerende direktør i Energinet.

Men det giver også store udfordringer, forklarer han:

- Solcelleejerne placerer, helt forståeligt, ofte deres anlæg på steder, hvor der er ledig landbrugsjord med god plads, langt til naboer, og hvor der er kommuner, der bakker op. Det er ofte i de tyndt befolkede områder, men her er der hverken et stort forbrug, der kan opsluge ny, stor elproduktion, eller et elnet, der er bygget til at transportere store mængder grøn strøm væk.

Derfor offentliggør Energinet i dag et Kapacitetskort, der viser den lokale skævvridning mellem produktionskapacitet fra vind og sol og forbrug. Kortet viser, hvor elnettet allerede i dag er presset, samt hvor der de kommende år kan opstå yderligere pres. 

Flere områder får problemer
Lige nu har elnettet i hele den vestlige del af Jylland, på Lolland-Falster samt dele af Sydsjælland udfordringer med at aftage af produktion fra vind og sol. Med udviklingen i solcelleanlæg, der i øjeblikket går meget stærk, forventes det frem mod 2025 at skabe yderligere problemer i store dele nord for og omkring Aarhus, i Vejle/Kolding-området og på hele Sydsjælland.

Fra kapacitetskortet. Energistyrelsens prognoser viser i 2025 5 GW solceller og dermed stor stigning i nye anlæg. Stigningen vil være så stor, at en del højspændingsforbindelser vil "gå i rødt" og i perioder ikke kunne transportere strømmen væk. Hvis flere af de i alt 16 GW-planer, der kan være på vej rundt om i landet, realiseres, vil problemet blot vokse.

I Energistyrelsens seneste fremskrivning af solcellekapacitet til Energinet er tallet på et år vokset fra 3 til 5 GW, og tallet kan blive meget større. Energinet har kendskab til planer om nye, mulige solcelleanlæg på samlet set 16 GW inden 2025. Næppe alle projekter bliver realiseret, men selv om der er stor usikkerhed omkring tallene, ventes udbygningen at stige meget kraftigt på ganske få år.

Sol hurtigere end net
I dag kan en solcelleentreprenør, hvis det går stærkt, få alle de nødvendige miljø- og byggetilladelser og stille sit anlæg op på 1-2 år – de største anlæg kan producere det samme som et traditionelt stort kraftværk. Det tager derimod ofte 2-5 år at tilslutte anlægget til transmissionsnettet og yderligere helt op til 5 år, hvis eltransmissionsnettet skal forstærkes eller udbygges.
Energinet er forpligtiget til at tilslutte ny vedvarende energi til elnettet og forstærke eltransmissionsnettet, hvis det er nødvendigt af hensyn til transporten af elproduktionen. 

- Vi ønsker ikke at blive stopklods – vi ønsker den grønne omstilling mindst lige så meget som alle andre. Men det kan blive svært at nå at være på forkant med nødvendige netforstærkninger alle steder, der kan skyde solcelleparker op. Vi risikerer derfor, at produktionen fra sol- og vindkraft anlæg ikke altid kan udnyttes optimalt, og det vil være et tab for den grønne omstilling, siger Thomas Egebo og peger også på, at hvis Energinet altid skal være på forkant og udbygge elnettet steder, hvor der er overvejelser om nye solcelleanlæg, risikerer Danmark at bruge mange hundrede millioner kroner eller milliarder på udbygninger, der måske alligevel ikke bliver brug for.

Derfor håber han, at Kapacitetskortet kan være med til at anvise fordele og ulemper ved forskellige placeringer og skabe god dialog med solcelleejerne, kommuner og de lokale elnetselskaber, så vi sammen finder de bedste løsninger – både for den enkelte solcelleejer og for samfundet.

Er der brug for al den strøm?
Vindmøller og solceller er vigtige, for at Danmark kan nå sit mål om 70 procents reduktion i CO2-udledning i 2030. Grøn strøm skal ikke bare skubbe fossile brændsler ud af vores nuværende elforbrug. Der skal også bruges meget mere strøm, fordi el skal ind i andre sektorer, der i dag bruger kul, olie og naturgas. Fx skal elbiler udfase benzin- og dieselbiler, og elektriske varmepumper skal ind fjernvarmen og private husstande i stedet for naturgaskedler og oliefyr. 

Derudover bliver der i fremtiden brug for grøn strøm i nye såkaldte Power to X-anlæg, der kan lave vind og sol til brint og andre grønne brændsler og dermed grøn energi, der kan lagres eller bruges i brintbiler eller tung industri, skibstrafik, flyvemaskiner mv. – sektorer, som ikke umiddelbart kan køre på el eller batteri. Frem mod 2030 ventes elforbruget at stige med 65 procent, og på sigt frem mod et helt fossiltfrit samfund kan det blive mindst fordoblet.

Energinet arbejder allerede flere steder på at forstærke elnettet, bl.a. i Vestjylland, på Lolland-Falster, i Københavnsområdet mv., og der bliver også lavet pilotprojekter, hvor lokalt forbrug og produktion mod betaling kan op- eller nedreguleres for at skabe et mere fleksibelt system og dermed afhjælpe behovet for udbygning af elnettet.

OM KAPACITETSKORTET
I første omgang er formålet med Kapacitetskortet primært til at indgå i dialog med kommuner og de folk, der vil opstille solcelleanlæg - som et led i en effektiv planlægning for alle parter. Kapacitetskortet vil løbende blive udviklet, så restkapaciteter over tid og pr station i elnettet kortlægges. Dermed opnås et endnu bedre grundlag for planlægning og placering af nye produktionsanlæg. 

OM SOLCELLELISTEN
Energinet og elnetselskaberne modtager løbende informationer om potentielle solcelleanlæg. Pt omfatter listen mulige solcelleprojekter med en samlet kapacitet på op til 16 GW. Næppe alle realiseres, men omvendt kan der være planer eller projekter, som Energinet ikke har kendskab til.

ELNETTET UNDER FORANDRING
Elnettet blev oprindeligt bygget med kraftværker i de store byer og tæt på mange forbrugere. Herfra flød strømmen ud til alle egne af landet. Fremover kommer strømmen næsten udelukkende fra vind og sol og bliver produceret lagt ude på havet eller i tyndt befolkede områder, hvor der hverken er stort forbrug til at opsluge strømmen eller et kraftigt elnet til at transportere den væk og ind til de store forbrugscentre. Samtidig kommer produktionen, som vinden blæser, og solen skinner, hvilket giver store udsving og behov for et elnet, der kan transportere store mængder energi. I takt med den grønne omstilling skal elnettet derfor løbende forstærkes og udbygges.