Hvordan harmonerer energiøer med naturen og dyrelivet til lands og til vands? Hvor meget blæser det, hvordan er strømforholdene, og hvor store er bølgerne? Hvor skal strømmen føres i land på den vestjyske kyst og på Bornholm? Hvordan påvirkes fiskeriet, og hvor kan der reserveres arealer til Power-to-X anlæg på land?

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen har nu bedt Energinet begynde forundersøgelser til fremtidens energiøer. Forundersøgelserne skal svare på en række vigtige spørgsmål om miljø og fysiske forhold i forbindelse med energiøerne, de kommende havvindmølleparker ved energiøerne og de anlæg på land, der skal sikre, at strømmen fra havvinden kommer i land og videre ud til gavn for energiforbrugerne.

- Der er tale om et kæmpestort forundersøgelsesprojekt. Alene på havet skal Energinet undersøge områder, der til sammen fylder lige så meget som ca. tre gange Bornholms areal. Vindmølleparker, kabler og anlæg til energiøerne vil krydse et virvar af sejlruter, fiskeområder, allerede planlagte havvindsområder, mineområder fra verdenskrigene og meget mere, siger Hanne Storm Edlefsen, Vice President og øverste ansvarlig for Energinets arbejde med energiøerne. 

På land skal Energinet planlægge anlæg, som skal koble energiøerne til energisystemet på land på Bornholm, Sjælland og i vestjyske kommuner. Energiøen i Østersøen skal levere 2 GW, når den er etableret, mens energiøen i Nordsøen skal levere 3 GW stigende mod 10 GW i løbet af 2030’erne. De to energiøers forventede endelige kapacitet på 12 GW er lige så meget som al den havvindskapacitet, der aktuelt er installeret i hele EU-området.

Nordsøen: Bruttoområde til forundersøgelser med eksempel på placeringer af energiø og tilknyttet havvind

Østersøen: Placeringer af 2 GW ved Bornholm

Klik på kortene for at se større billede 

Ny epoke for havvind

Den første havvindmøllepark i verden var dansk og blev rejst i 1991. Det er ikke for meget at sige, at Danmark nu knapt 30 år senere igen skriver verdenshistorie, når nu fundamentet lægges til verdens første energiøer.

-Energiøerne markerer en ny epoke for havvind i stor skala. De enorme vindressourcer i Nordsøen og i Østersøen skal bidrage til grøn omstilling i Europa, ligesom de skal bruges til at skabe klimaneutrale brændsler til fly, skibe og i industrien. I Energinet er vi parate, og vi er stolte over at løfte vores del af den omfattende og komplekse opgave, som det er at lægge fundament til verdens første energiøer”, siger Hanne Storm Edlefsen, Vice President i Energinet.

Fremtidens energiøer vil ligge så langt ude på havet, at strømmen fra vindmølleparkerne skal omformes til jævnstrøm på selve øen, inden den sendes i kabler til flere omkringliggende lande. Energiøer er dermed et logisk næste skridt, når energiproduktion med havvind i Europa skal mangedobles de kommende 10, 20 og 30 år.

EU-Kommissionen har d. 19. november 2020 offentliggjort sin strategi for udbygning af offshore vedvarende energi, hvor målet er 60 GW havvind i 2030 stigende til hele 300 GW i 2050. I EU-området er der i dag 12 GW havvindskapacitet. 

Ambitiøs tidsplan

Klimaforandringerne og de ambitiøse mål om at reducere udledningen af klimagasser betyder, at også tidsplanen for Energinets forundersøgelser til etablering af verdens første energiøer må være ambitiøs. De undersøgelser, der kan sættes i gang med den eksisterende viden om placering og typer af anlæg, skal også sættes i gang hurtigst muligt.

-Skibe skal på havet for at undersøge havbunden, ligesom vi skal undersøge, hvordan anlæggene kan etableres under bedst mulig hensyntagen til mennesker, dyr og natur. Vi går ind i en travl fase, hvor vi skal i dialog med såvel leverandører af de komplicerede undersøgelser som de berørte parter, for eksempel de kommuner, hvor der skal være landanlæg, siger Poul-Jacob Vilhelmsen, der er projektleder for Energinets opgaver i forbindelse med energiøerne i Nordsøen og i Østersøen.

Forundersøgelserne skal være færdige inden første halvår af 2024 og inden potentielle tilbudsgivere kan give deres tilbud på selve opførelsen af de anlæg, som energiøerne vil bestå af.

Flere detaljer om forundersøgelserne

Energistyrelsen er den myndighed, som udsteder tilladelser til Energinet vedrørende igangsættelse af konkrete undersøgelser med hjemmel i miljølovgivning mv.

Forundersøgelsesprojektet vil blive det største, Energinet hidtil har gennemført. Et enormt areal på havet skal undersøges, ligesom en række undersøgelser skal laves i forbindelse med anlæg på land på Bornholm, Sjælland og i vestjyske kommuner.

Forundersøgelserne vil i hovedtræk bestå af følgende dele:

• Strategisk miljøvurdering på baggrund af den plan for de to energiøer, som Energistyrelsen leverer. Den strategiske miljøvurdering omfatter vurdering af planens miljøkonsekvenser på havet og på land, konsekvensvurdering for Natura 2000-områder samt synlighedsanalyser, hvis havmølleparker kan ses fra land.
  
  
• Geotekniske og geofysiske undersøgelser af havbunden i forbindelse med energiøerne, havvindmølleparkerne samt kabelforbindelser, herunder udlandsforbindelser. Undersøgelserne skal for eksempel afdække de geologiske betingelser for fundering af energiøerne, ligesom de skal lokalisere ikke eksploderede granater på havbunden, mv.
  
  
• På land skal Energinet anvise punkt for tilslutning af strømmen på land samt etablering af anlæg. Energinet skal forestå udarbejdelse af plangrundlag for tekniske anlæg samt gå i dialog med relevante kommuner på land om at reservere areal til eventuelt fremtidige Power-to-X eller batterianlæg.
  
  
• Supplerende undersøgelser af havmiljøet ud over de krav, der stilles til den strategiske miljøvurdering. Disse undersøgelser omfatter blandt andet hensyn til fugle, havpattedyr samt fisk, fiskeri og sejladssikkerhed. Men de omfatter også arkæologi på havbunden, herunder ikke mindst området i Nordsøen, hvor Jyllandsslaget fandt sted 1916.
  
  
• Energinet skal modne og udvikle udlandsforbindelser i samarbejde med TSO’er i de samarbejdslande, der indgås aftale med.