Danmark indtræder i fælles nordisk balanceafregning

1. februar tiltræder Danmark den fælles nordiske balanceafregning. Fra denne dag harmoniseres reglerne for balanceafregning i Norden, og det fælles nordiske TSO-selskab eSett gennemfører den nordiske balanceafregning for de nordiske markedsaktører.

Statnett, Fingrid og Svenska Kraftnät stiftede eSett i 2013, som begyndte med balanceafregningen for Norge, Finland og Sverige i 2017. Energinet indgik i ejerskabskredsen i 2019 og i fællesskab med eSett er den danske markedsintegration af balanceafregningen med resten af Norden nu gennemført. 

Integrationen af Danmark er en længe ønsket nordisk harmonisering af fælles balanceafregningsregler, så alle balanceansvarlige i Norden nu afregnes efter fælles regler. Denne milepæl i markedsudviklingen er et stort skridt mod yderligere harmonisering i Norden for aktørerne i elsektoren. 

”Den 1. februar er en dato, som markerer endnu et vigtigt skridt i det nordiske samarbejde i elsektoren. Harmoniseringen af markedsregler for de balanceansvarlige aktører giver dem mulighed for at fokusere på services og produkter, som i sidste ende kommer producenter og forbrugere i Norden til gavn,” siger Signe Horn Rosted, Vice President, Energinet, og bestyrelsesmedlem i eSett.

Som fællesnordisk selskab for balanceafregning sikrer eSett et sikkert og solidt afsæt for fremtidige ændringer i markedet. De nordiske TSO'er ser ind i en fremtid med ny regulering som følge af ny europæisk lovgivning og nye fællesnordiske balancemarkeder.

”Når vi har en fælles platform med harmoniserede regler, bidrager det til at holde omkostninger til IT-systemer og IT-udvikling  nede,” forklarer Signe Horn Rosted. 

Færdiggørelsen af Energinets integration til eSett vil være med til at reducere markedsbarrierer for eksisterende aktører, som ønsker at udvide til resten af Norden, såvel som nye aktører som ønsker at operere i Norden. 

”Med de store ændringer som elsystemet, vil stå overfor i de næste mange år, ser vi frem til at byde eksisterende og nye aktører, som vil deltage i den grønne omstilling, velkommen. Vi håber, de vil tage godt imod de nordiske harmoniseringstiltag ved at udvide deres grønne forretningsmodeller til Norden,” udtaler Ole Jacob Høyland, Director Market Operations, Statnett og formand for eSett bestyrelse. 
 

KONTAKT

Om eSett

Hovedkontoret af eSett er placeret i Finland. Selskabet blev stiftet I 2013, og driften startede i 2017.
eSett er ansvarlige for balanceafregning af de balanceansvarlige aktører i Finland, Sverige, Norge og Danmark. Balanceafregningen er baseret på en harmoniseret model i Norden og sikrer ens betingelser for de balancesvarlige. Mere end tusind markedsdeltagere serviceres i Norden af eSett.
eSett er ejet i fællesskab af de nordiske transmissionsoperatører Energinet (Danmark), Fingrid (Finland), Statnett (Norge) and Svenska Kraftnät (Sverige) with lige store andele. 

LÆS PÅ eSett

 

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.