Gå til hovedindhold

Baltic Pipe-arbejdet fortsætter i udvalgte områder

Publiceret d. 19.6.2021 08.00
Energinet kan efter meddelelse fra Miljøstyrelsen genoptage anlægsarbejdet på store dele af den 210 km lange rute. Det medfører dog, at nogle dele af anlægsarbejdet må udskydes til næste forår. Energinets vurdering er lige nu, at gasprojektet samlet set bliver tre måneder forsinket. Energinet forventer dog at kunne levere en stor del af den aftalte kapacitet mod Polen til den aftalte skæringsdato i oktober 2022, og vi arbejder for at levere fuld kapacitet med udgangen af 2022.

Efter at Miljø- og Fødevareklagenævnet 31. maj 2021 ophævede Miljøstyrelsens miljøtilladelse til Baltic Pipe-projektet, og Energinet derfor lukkede det store gasledningsprojekt midlertidig ned, har Miljøstyrelsen nu tilkendegivet, at det ingen indvendinger har mod, at arbejdet kan genoptages flere steder. 

Der må arbejdes på rørledning i Jylland fra ilandføringspunktet ved Houstrup Strand/Blåbjerg i Vestjylland til modtageterminal Nybro, på modtageterminalen i Nybro, på rørledning på Fyn fra Brylle til Nyborg, på rørledning på Sjælland fra Kongsmark til samlingspunktet med en rørledning over Østersøen til Polen, på ny kompressorstation ved Everdrup i Næstved Kommune og på ny transformerstation på kompressorstationen ved Everdrup.

Arbejdet på den sydøstjyske rørledning mellem station Egtved og Lillebælt og fra Lillebælt til Brylle vest for linjestation Bellinge samt elforsyningen gennem Næstved Storskov fra Haslev til Everdrup kompressorstation kan der ikke arbejdes på, før der er en ny miljøtilladelse. 

Arbejde udskydes

Samlet set kan arbejdet på den største del af den 210 km lange rute på tværs af Danmark fortsætte. Men klagenævnets beslutning betyder omvendt at arbejdet på Vestfyn og i Sydøstjylland må udskydes fra 2021 til foråret 2022.

Energinet vurderer derfor, at projektet samlet set bliver ca. tre måneder forsinket. Energinet og den polske partner GAZ-SYSTEM aftalte i 2018, at Baltic Pipe skulle være helt færdig i oktober 2022 og kunne transportere op til 10 milliarder kubikmeter gas årligt. Baltic Pipe skal sikre Polen adgang til norsk gas, så Polen bliver mindre afhængig af russiske gasleverancer.

- Vi arbejder nu stenhårdt på at færdiggøre så meget som muligt, så en stor del af den aftalte kapacitet står til rådighed til den oprindelige deadline, siger Marian Kaagh, vicedirektør i Energinet.

Hun forklarer, at nye Baltic Pipe-rør i dele af landet kombineret med den eksisterende danske gasinfrastruktur i en periode kan sikre, at gas kan flyde til Polen som aftalt fra oktober 2022. Hun forklarer ligeledes, at Energinet arbejder på, at den fulde kapacitet er klar inden udgangen af 2022.

Miljøstyrelsens tilkendegivelse betyder, at entreprenører igen sætter sig i gravemaskinerne i Vestjylland, på Østfyn og på Sjælland.

Beklager forsinkelse

Energinet er særligt glad for, at en stor del af arbejdet dermed kan afsluttes som planlagt, og at yderligere gener for mange lodsejere, der skal lægge jord til arbejdet, dermed kan undgås.

- Baltic Pipe er et vigtigt projekt for Danmark og energiforsyningen i Central- og Østeuropa, men vi er fuldt ud klar over, at mange lodsejere helst havde været det foruden. Derfor betyder det meget for mig, at vi kan gøre arbejdet færdigt som planlagt de fleste steder i landet. Men omvendt er jeg meget ked af, at nogle lodsejere har udsigt til en forsinkelse. Vi kontakter nu alle lodsejere for at forklare, hvordan de bliver berørt, siger Marian Kaagh.

Energinet vil hurtigst muligt skaffe sig overblik over, hvilke økonomiske konsekvenser den midlertidige nedlukning og udskydelse af dele af anlægsarbejdet får for projektet. 

- Vi skal nu have alle konsekvenserne regnet grundigt igennem. Så snart vi har et samlet overblik, vil vi melde det ud, siger Marian Kaagh.

FAKTA
Sagen handler om de såkaldte bilag IV-arter – sårbare og truede dyr, der er beskyttet af EU’s habitatregler. Ifm. Baltic Pipe-projektet drejer det sig om hasselmus, birkemus, flagermus, sump vindelsnegl og skæv vindelsnegl. 

TIDSLINJE: Først tilladelse – to år efter ingen tilladelse
12. juli 2019: 
Miljøstyrelsen giver miljøtilladelse til Baltic Pipe-projektet på baggrund af en 520 sider lang miljøkonsekvensrapport, som bl.a. beskriver beskyttelse af bilag IV-arter. Tilladelse gives dels på beskrivelse af, hvordan Baltic Pipe-projektet vil beskytte bilag IV-arter, dels er det et vilkår, at Baltic Pipe efterfølgende skal lave yderligere undersøgelser og tiltag, som sikrer yngle- og rastepladser for de truede dyr. Den fremgangsmåde er gængs praksis ifm. miljøtilladelser. 
August 2019: 
Flere klager over miljøtilladelsen. Miljø- og Fødevareklagenævnet beslutter at tage fire sager op. Klagerne bliver ikke tillagt opsættende virkning.
September 2020: 
Miljø- og Fødevareklagenævnet modtager notat fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet (DCE) om beskyttelse af bilag IV-arter. Efterfølgende skærper klagenævnet praksis i forhold til beskyttelse af bilag IV-arter.
31. maj 2021: 
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Miljøstyrelsens to år gamle miljøtilladelse. Nævnet mener, at alle afværgeforanstaltninger for bilag IV-arter skulle have været belyst, inden miljøtiladelsen blev udstedt. Klagenævnet har ikke taget stilling til, om nogle af de tiltag, Baltic Pipe-projektet som aftalt har lavet, efter miljøtilladelsen blev givet, sikrer yngle- og rastepladser for bilag IV-arterne