Gå til hovedindhold
Baltic Pipe-arbejdet er i gang igen på delstrækninger, men nogle steder i landet må arbejdet udskydes til næste år. Arkivfoto: Palle Peter Skov

Energinet forventer, at forsinkelse af Baltic Pipe vil koste ca. 600 millioner kroner

Publiceret d. 2.7.2021 13.00
Miljøstyrelsens miljøtilladelse blev ophævet af klagenævn, og derfor kan der nu kun arbejdes på delstrækninger. Gasledningsprojektet mellem Norge, Danmark og Polen fordyres dermed - især på grund af at dele af anlægsarbejdet må udskydes til 2022.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede 31. maj 2021 Miljøstyrelsens to år gamle miljøtilladelse til Baltic Pipe-projektet, og derfor kan der nu kun arbejdes på dele af den 210 km lange strækning på tværs af Danmark. 

Det forsinker og fordyrer projektet, og Energinet forventer, at den samlede merpris bliver i størrelsesordenen op til ca. 600 millioner kroner. Det er med den nuværende viden bedste skøn, men der er stadig mange forhold om kontrakter, tidsplan mv., der skal afklares, så beløbet er forbundet med stor usikkerhed.

”Gravearbejdet på hele den vestfynske strækning og i Sydøstjylland mellem Lillebælt og Egtved er stoppet og kommer umiddelbart ikke i gang i år. Først næste forår forventes arbejdet genoptaget på de to strækninger, og det er meget dyrt at udskyde og forlænge så stort et anlægsprojekt i mange måneder”, siger Torben Brabo, direktør i Energinet, og forklarer, at der lige nu arbejder ca. 1000 mand på projektet, og en del af dem skal fortsætte meget længere end planlagt.

Baltic Pipe og bilag IV-arter
Da Baltic Pipe-projektet for ca. en måned siden blev stoppet, var det ifølge klagenævnet, fordi Miljøstyrelsen i 2019 udstedte miljøtilladelsen, før det var tilstrækkeligt belyst, hvordan de såkaldte bilag-IV-arter, fx hasselmus, birkemus og flagermus, bliver beskyttet under anlægsarbejdet. Dyrene er sårbare og truede og beskyttet af EU’s habitatdirektiv. 

Da Miljøstyrelsen udstedte miljøtilladelsen, var det imidlertid gængs praksis, at tilladelsen blev givet dels på baggrund af mange grundige forundersøgelser og beskrivelser af bilag IV-arterne i miljøkonsekvensrapporten, dels med vilkår om, at Baltic Pipe-projektet efterfølgende skulle lave yderligere undersøgelser og iværksætte beskyttelsestiltag – og Baltic Pipe-projektet har da også efterfølgende lavet en række undersøgelser og afværgeforanstaltninger, fx plantet nye buske, lavet krat, udlagt kvasbunker mv. 
 
Men Miljø- og Fødevareklageklagenævnet har siden tilladelsen blev givet strammet sin praksis og siger nu, at samtlige beskyttelsestiltag skal være beskrevet, inden tilladelsen bliver udstedt. 

Overskud på 2 milliarder kroner
Baltic Pipe-projektet blev vedtaget i 2018, fordi projektet ville skabe et overskud på to milliarder kroner til det danske samfund. Ydermere ville Polen og Østeuropa få ny adgang til det vesteuropæiske gasmarked og blive mindre afhængige af russisk gas. Med sikker adgang til gas kan landene udfase kul og dermed skabe store CO2-reduktioner.

Det er endnu uklart, hvordan meromkostningerne skal dækkes. Energinet vurderer nu de juridiske muligheder. 

”Vi mener, at vi har været i god tro, fordi kravene til, hvad en miljøkonsekvensrapport skal indeholde, blev skærpet, efter vi fik miljøtilladelsen. Og det har meget, meget store samfundskonsekvenser, at arbejdet må udskydes på delstrækninger,” siger Torben Brabo og peger på, at det ikke handler om at beskytte bilag IV-arterne eller ej. 

”Ingen kan være i uenig i, at vi skal passe rigtig godt på hasselmus, birkemus og flagermus – og på alle andre dyr i øvrigt – og det mener vi faktisk også, at vi både har gjort og gør. Klagenævnet siger jo heller ikke, at vi ikke har passet godt nok på bilag IV-arterne, men at beskyttelsestiltagene ikke på forhånd var tilstrækkeligt belyst”, siger han.
FAKTA
Sagen handler om de såkaldte bilag IV-arter – sårbare og truede dyr, der er beskyttet af EU’s habitatregler. Ifm. Baltic Pipe-projektet drejer det sig om hasselmus, birkemus, flagermus, sump vindelsnegl og skæv vindelsnegl. 

TIDSLINJE: Først tilladelse – to år efter ingen tilladelse
12. juli 2019: 
Miljøstyrelsen giver miljøtilladelse til Baltic Pipe-projektet på baggrund af en 520 sider lang miljøkonsekvensrapport, som bl.a. beskriver beskyttelse af bilag IV-arter. Tilladelse gives dels på beskrivelse af, hvordan Baltic Pipe-projektet vil beskytte bilag IV-arter, dels er det et vilkår, at Baltic Pipe efterfølgende skal lave yderligere undersøgelser og tiltag, som sikrer yngle- og rastepladser for de truede dyr. Den fremgangsmåde er gængs praksis ifm. miljøtilladelser. 
August 2019: 
Flere klager over miljøtilladelsen. Miljø- og Fødevareklagenævnet beslutter at tage fire sager op. Klagerne bliver ikke tillagt opsættende virkning.
September 2020: 
Miljø- og Fødevareklagenævnet modtager notat fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet (DCE) om beskyttelse af bilag IV-arter. Efterfølgende skærper klagenævnet praksis i forhold til beskyttelse af bilag IV-arter.
31. maj 2021: 
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Miljøstyrelsens to år gamle miljøtilladelse. Nævnet mener, at alle afværgeforanstaltninger for bilag IV-arter skulle have været belyst, inden miljøtiladelsen blev udstedt. Klagenævnet har ikke taget stilling til, om nogle af de tiltag, Baltic Pipe-projektet som aftalt har lavet, efter miljøtilladelsen blev givet, sikrer yngle- og rastepladser for bilag IV-arterne  
18. juni 2021: Miljøstyrelsen tilkendegiver, at det ikke har indvendinger mod, at anlægsarbejdet genoptages på delstrækninger. Styrelsen siger dog samtidig, at der ikke må arbejdes på landledningen på Vestfyn og på landledningen i Sydøstjylland mellem Lillebælt og Egtved.