Skal elkablerne fra havvindmølleparken Kriegers Flak lægges i jorden efter ’gæsteprincip’, eller skal det i stedet være efter ’fuld tilstedeværelsesret’?  

Det har været humlen i den retssag, der i en årrække har kørt mellem en håndfuld landmænd på den ene side og Energinet på den anden side. Landmændene har fået en stribe jord på deres marker eksproprieret som følge af etableringen af havvindmølleparken Kriegers Flak. Energinet ejer de nedgravede kabler, der forbinder havmøllerne i Østersøen med et knudepunkt i højspændingsnettet ved Bjæverskov, 

Højesteret giver Energinet medhold i, at kablerne ved ekspropriation kan lægges med ”fuld tilstedeværelsesret", og det betyder, at Energinet har lov til at have kablerne liggende "uforstyrret"  i jorden, så længe de er i brug. Dommen bekræfter dermed den praksis, som i årtier har været brugt, når store eltransmissionskabler er blevet lagt gennem landet, fx gennem landmænds marker. 

"Vi er rigtig glade for dommens udfald. Det er vigtigt, at der nu er en afklaring. Sagen har kørt i lang tid og har selvfølgelig skabt usikkerhed – både for de lodsejere, der bliver berørt, men også for os i Energinet, der skal sikre danskernes elforsyning nu og i fremtiden og sikre den grønne omstilling," siger Annette Ikast, der er juridisk direktør i Energinet. 

Samme konklusion som landsretten
Landbrug & Fødevarer kørte på vegne af fem landmænd sagen mod Energinet i Højesteret. Landmændene mente, at kablerne burde ligge efter gæsteprincippet, hvor lodsejeren kan bede ”gæsten” – i dette tilfælde Energinet – om at flytte kablet på gæstens egen regning. 

For et år siden tabte Landbrug & Fødevarer sagen ved landsretten, der kom frem til, at et så stort elanlæg som kablerne fra Kriegers Flak kan lægges i jorden efter ekspropriation med fuld tilstedeværelseret. 

Både landsretten og Højesteret mener dermed, at gæsteprincippet lovligt kan fraviges i en sag som denne. 

"Elnettets store motorveje er altid blevet lagt efter princippet om ’fuld tilstedeværelsesret’. Det ville være rigtig skidt for danskernes elforsyning og den grønne omstilling, hvis vi i forbindelse med de store anlæg eksproprierede ud fra gæsteprincippet. Der er tale om helt centrale elforbindelser, og det ville desuden også være uhyre dyrt for samfundet at skulle flytte store og vigtige kabler," siger Annette Ikast. 

Hun påpeger, at lodsejeren naturligvis får en erstatning for at den nedgravede elforbindelse får en varig placering, men at lodsejeren med dagens dom ikke efterfølgende kan bede om at få kablerne flyttet på ledningsejerens regning.

Landmanden må fortsat gerne dyrke jorden over kablerne – dog ikke plante træer med dybe rødder, ligesom Energinet skal give tilladelse, hvis der skal graves tæt på kablerne.

Dialog med lodsejerne
Annette Ikast anerkender, at gravearbejdet og de efterfølgende år med kablerne i jorden kan skabe gener for lodsejerne.

"Derfor har vi også altid en dialog med de lodsejere, der skal lægge jord til, så vi sikrer, at kablerne ikke kommer til at ligge et sted, hvor en landmand fx tænker at bygge nyt. Og lodsejerne får naturligvis både erstatning for, at der eksproprieres en stribe jord gennem deres mark, samt kompensation for de gener, som gravearbejdet medfører. Men anlæggene er altså så vigtige for samfundet som helhed, at de skal have en varig placering," siger hun.