solcellepark drivende skyer kurve
Grafen viser, hvordan drivende skyer fik produktionen til at stige og falde mange gange i løbet af dagen.

Drivende skyer sluger alle Energinets reserver til at sikre balancen i elsystemet

I oktober blev første solcellepark koblet direkte på det danske eltransmissionsnet. Erfaringerne fra de første måneder viser, at på dage med drivende skyer må Energinet bruge alle automatiske reserver i Vestdanmark for at sikre balance i elsystemet.

På dage hvor hvide skyer driver over himlen, stiger og falder produktionen fra den hidtil eneste solcellepark koblet direkte på eltransmissionsnettet så meget og så hastigt, at Energinet må bruge samtlige automatiske reserver indkøbt i Vestdanmark til hurtigt at bringe elsystemet i balance.

Det viser erfaringerne fra de første måneder, efter at et 158 MW-anlæg ved Holstebro i oktober 2021 blev sat i drift. Fx svingede produktionen 11. oktober flere gange mellem 20 MW og 120 MW på ganske få minutter, og Energinet måtte derfor flere gange aktivere samtlige 100 MW reserver sat af til automatisk at balancere systemet.

"Det er ikke overraskende, at skyer får produktionen til at stige og falde. Jeg har selv et lille solcelleanlæg derhjemme på taget og kan se hvor meget produktionen svinger fra minut til minut på en dag med drivende skyer. Men nu har vi for første gang syn for sagen, når det kommer til betydningen for driften af Danmarks overordnede elsystem og dermed vores allesammens forsyningssikkerhed: Elsystemet bliver presset hårdere end hidtil," siger Klaus Winther, vicedirektør og ansvarlig for Systemdrift i Energinet. 

 
Risikoen er der
Problemerne opstår hverken på solrige dage eller dage med bredt skydække. Og det er heller ikke sikkert, at flere store solcelleanlæg koblet på eltransmissionsnettet automatisk vil forstærke problemet, påpeger Klaus Winther. Det er ikke sikkert, at drivende skyer i de samme minutter vil skygge for flere anlæg placeret i fx Vestjylland, Sønderjylland og på Fyn. Men risikoen er der.
 
"Derfor kommer vi til at følge det her meget nøje", siger Klaus Winther og understreger, at solcelleanlægget lever op til de nuværende regler.

"Vi er hidtil i Danmark kommet langt med at indpasse svingende produktion fra vind og sol i det eksisterende elsystem, men for at vi når i mål med den grønne omstilling af elsystemet, skal vi faktisk ændre fundamentale ting. Det er nogle helt andre vilkår og udfordringer, vi står overfor, når sol og vind skal stå for langt mere af vores elforsyning", siger han.
 
For at sikre at fremtidens elsystem bliver både grønt, stabilt og effektivt, ønsker Energinet på den ene side så få tekniske begrænsninger som muligt for de elproducenter, der skal kobles på nettet og danne rygraden i elsystemet. Men på den anden side kan det blive nødvendig at stille andre tekniske krav - fx hvor hurtigt anlæggene må ”rampe op”. Det kan også blive nødvendigt, at Energinet på samfundets vegne må købe flere reserver, som kan stå klar i baggrunden.
 
Store og hurtige hop i produktionen kan kompromittere forsyningssikkerheden. Har Danmark fx ikke reserver nok til at dække store, pludselige udsving fra solcelleanlæg, risikerer vi også, at overbelastningerne i elnettet breder sig til Tyskland, og dermed overtræder vi de fælleseuropæiske regler, der er lavet for at sikre sikker og stabil drift af elsystemerne.
 
"Det er rigtig godt, at mange vind- og solprojekter står på spring for at blive koblet på elnettet. Det skal der til, for at vi i fremtiden har al den grønne strøm, vi skal bruge. Men vi skal følge forandringerne tæt og dele viden, så vi alle – både os med ansvaret for driften af elsystemet og fx opstillerne af nye solcelleparker - tager de udfordringer, som et helt grønt elsystem skaber i opløbet", siger Klaus Winther. 
 
Det næste store solcelleanlæg koblet direkte på eltransmissionsnettet er på 238 MW og ligger ved Aabenraa. Herefter står flere store anlæg rundt om i Danmark klar til at blive tilsluttet eltransmissionsnettet.
 

KONTAKT

FAKTA

Ramperegler: Et solcelleanlæg må uden begrænsninger reducere produktionen, fx hvis skyer pludseligt dækker for solcellerne. Men for at sikre, at der ikke pludseligt produceres for meget, må anlægget maksimalt øge produktionen med 20 procent af den samlede kapacitet per minut.  

 

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.