Energinet har etableret fire tilbageførelsesanlæg, som består af kompressorer til at skubbe biogassen op i transmissionsmissionssystemet og fjernelse af de de duftstoffer, som tilsættes gassen i distributionssystemet. På billedet ses en af kompressorerne på anlægget ved St. Andst.
Energinet har etableret fire tilbageførelsesanlæg, som består af kompressorer til at skubbe biogassen op i transmissionsmissionssystemet og fjernelse af de de duftstoffer, som tilsættes gassen i distributionssystemet. På billedet ses en af kompressorerne på anlægget ved St. Andst.

Anlæg skal sikre bedre balance i gassystemet

Markant stigning af biogasproduktion, i en tid hvor det generelle forbrug af gas falder, skaber behov for at lokalt produceret biogas kan komme ud på gastransmissionsnettet og blive spredt rundt i landet. Energinets bestyrelse har derfor godkendt at investere i projekter, der sikrer bedre balance mellem forbrug og produktion, hvilket er en forudsætning for at opfylde et politisk krav om øget biogasproduktion. Energinet arbejder nu på en ansøgning til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om godkendelse af projekterne efter Lov om Energinet.

Produktionen af biogas i Danmark stiger markant i den kommende tid. Det skyldes dels den nye forsyningssituation med historisk høje gaspriser, der har affødt politiske aftaler om at skifte fra naturgas til biogas. Samtidig har de høje gaspriser gjort det attraktivt at producere biogas uden tilskud.
 
Den eksplosive stigning af biogasproduktion sker samtidig med, at det generelle gasforbrug falder. 
Denne situation skaber behov for at lokalt produceret biogas kan blive løftet op på det overordnede gastransmissionsnet og dermed blive spredt rundt i landet. 
 
Anlæg skal øge trykket
Derfor har Energinets bestyrelse nu nikket ja til, at der kan investeres i syv såkaldte tilbageførselsesanlæg i forskellige geografiske områder i landet. Fem i Jylland, ét på Fyn og ét på Sjælland. 
Energinet og Evida (der er det statslige gasdistributionsselskab) har i samarbejde identificeret, hvordan udfordringerne med biogasoverskuddet bedst løses i de syv forskellige områder.
 
Anlæggene skal bl.a. fjerne lugtstoffer og øge trykket fra gassen i distributionsnettet, så den kan transporteres op i gastransmissionsnettet og dermed gøre det muligt at udnytte det store biogaspotentiale, der er i Danmark. Ligesom det bliver muligt at sende biogas via transmissionsnettet til udlandet. 
 
- Om få år vil biogasproduktionen flere steder i landet stige i en sådan grad, at det er nødvendigt at gøre noget hurtigt for at sikre, at gassystemet kan håndtere dette biogaspotentiale og undgå de samfundsøkonomiske tab, der vil opstå, hvis biogasproduktionen skal begrænses som konsekvens af ubalance. Effekten forstærkes af, at gasforbruget falder hurtigere end tidligere antaget, siger Peter A. Hodal, der er adm. direktør i Gastransmission i Energinet
 
Forudsætning for 100% biogas
Nye tal fra interesseorganisationen Biogas Danmark viser da også, at inden for de næste fem år vil biogasbranchen bygge 30 nye biogasanlæg og udvide omkring 40 af de eksisterende anlæg. 
 
- Den eksplosive tilvækst af lokalt produceret biogasanlæg understreger behovet for, at vi agerer hurtigt, så gastransmissionssystemet kan aftage den overskydende biogas, når ubalancerne opstår, siger Peter A. Hodal og fortsætter. 
 
- Det er forventningen, at gasforbruget i Danmark senest i 2030 kan forsynes 100 % med biogas, men det kræver at biogassen kan transporteres på kryds og tværs af gassystemet. Det er Energinets investeringer i tilbageførelsesanlæg med til at sikre. Alternativet er, at biogaspotentialet ikke kan realiseres og der dermed opstår stort tab af grøn energi.
 
Energinets bestyrelsen godkendte de syv investeringer på bestyrelsesmøde 30. august. Energinet arbejder nu på en ansøgning Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om godkendelse af projekterne efter Lov om Energinet. Energinets videre arbejde med projekterne afventer ministerens behandling og stillingtagen til ansøgningen.
 

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.