Nedbrud i elforsyningen på Bornholm blev forårsaget af fejl i 10 kV-nettet

Beredskabet fungerede, som det skal

Mandag morgen d. 10. oktober 2022 faldt hele elforsyningen på Bornholm ud, inklusive det søkabel, der forsyner øen fra Sverige.

Årsagen til nedbruddet var et defekt relæ i en transformerstation på Rønne Havn. Det betød, at et 10 kV kabelanlæg ikke blev udkoblet korrekt. Konsekvensen var, at søkablet udkoblede af sikkerhedsmæssige årsager, og dermed forsvandt strømmen på hele Bornholm.

”Det er en yderst sjælden fejl, men det må selvfølgelig ikke ske. Vi har fundet fejlen, og vi kigger på, hvilke andre muligheder vi har for at sikre os yderligere,” siger elforsyningsdirektør i TREFOR, Per Sørensen.

Energinet ejer det søkabel, der koblede ud.

”Vi kan konstatere, at strømmen blev genetableret som planlagt, og at den back-up, der skal være i tilfælde af nedbrud, har fungeret. Så i den givne situation med så alvorlig en hændelse, så fungerer vores beredskab på Bornholm, som det skal,” siger Klaus Winther, vicedirektør og leder af Systemdrift i Energinet.

Kontakt

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.