Baltic Pipe gik onsdag den 30. november 2022 i fuld drift.

Gasrørledningen blev den 1. oktober i år sat i drift med delvis kapacitet – nu er den klar til at sende gas med fuld kapacitet, som er op til 10 milliarder kubikmeter gas om året.

Baltic Pipe forbinder gassystemerne i Norge, Danmark og Polen.

”Det er en stor dag for os i Europa. Efter et meget intenst forløb har vi nået målet og kan skrue helt op for hanen på Baltic Pipe. Krigen i Ukraine og den afledte energikrise har – desværre – understreget vigtigheden af dette projekt. Ved at anlægge den nye gasrørledning er vi med til at opfylde Polens ønske om at blive uafhængig af russisk gas. Med Baltic Pipe hjælper vi desuden Polen med at omstille sit energisystem fra kul til naturgas, som er en vigtig trædesten på vejen mod indpasning af meget mere vedvarende energi.” siger Torben Brabo, direktør for Internationale Relationer i Energinet.

”Der har været et fortrinligt samarbejde på tværs af landene, og det kan vi bygge videre på, når vi i fremtiden skal arbejde endnu tættere sammen om energi og udbygningen af vedvarende energier og infrastruktur. Samarbejde over grænserne er ikke bare en nødvendighed for at klare os gennem energikrisen, men også for at vi lykkes med en sikker og effektiv grøn omstilling,” siger han.

Baltic Pipe styrker forsyningssikkerheden i Polen og de lande, som er forbundet til Polen med gasrørledninger. Cirka 80 procent af kapaciteten i Baltic Pipe er reserveret de kommende 15 år, men alle gasleverandører, også i de baltiske lande, Finland og Danmark, har mulighed for at byde ind på den ledige kapacitet i røret og forsyne danske forbrugere med gas fra Norge.

Tre års anlægsarbejde

Idriftsættelsen af Baltic Pipe er kulminationen på flere års forberedelser og anlægsarbejde tværs over Nordsøen, Danmark og Polen. I de forløbne tre år har Energinet lagt 210 kilometer rørledning i jorden hen over landet og knap 110 kilometer på havbunden.

Energinet har desuden udvidet en modtageterminal for gas i Vestjylland og bygget en ny kompressorstation på Sydsjælland. Projektet har undervejs mødt mange udfordringer, blandt andet dårligt vejr med regn i månedsvis, covid 19-pandemien og en miljøtilladelse, der blev inddraget og skulle ansøges på ny.

Usædvanligt kompliceret

”I Energinet er vi vant til store anlægsprojekter. Alligevel tør jeg godt sige, at Baltic Pipe har været usædvanligt kompliceret, blandt andet på grund af de udfordringer, vi blev ramt af, og på grund af projektets størrelse og kompleksitet. Undervejs har vi krydset motorveje og vandløb. Vi er passeret gennem områder med beskyttet natur, dyreliv og fortidsminder, som vi naturligvis skulle godt passe på. Vi har samarbejdet med cirka 550 lodsejere fordelt i 13 kommuner, fordi rørledningen går hen over deres jord,” siger hovedprojektleder Søren Juul Larsen og tilføjer:

”Anlægsarbejdet kom nogle steder til at vare længere end planlagt. Det har forståeligt nok trukket på tålmodigheden hos lodsejerne og naboerne til projektet. Vi har forsøgt at vise dem størst mulige hensyn og har kæmpet for at blive færdige til tiden. Samtidig har sikkerhed højeste prioritet for os i Energinet, så vi har også haft fokus på at skynde os uden at gå på kompromis med sikkerheden.”

Flere års forberedelse

Forberedelserne til Baltic Pipe har stået i flere år. I 2015 fik Energinet sammen med sin polske kollega, gastransmissionsvirksomheden GAZ-SYSTEM, bevilget EU-midler til at begynde forundersøgelserne til en dansk-polsk forbindelse. Forbindelsen fik navnet Baltic Pipe og kom på EU-listen over PCI-projekter (projekter af fælles interesse).

I 2018 traf Energinet og GAZ-SYSTEM den endelige investeringsbeslutning, og i 2019 begyndte det egentlige anlægsarbejde.