Spændingsdyk har givet blink i lyset på Sydsjælland | Energinet

Spændingsdyk har givet blink i lyset på Sydsjælland

Publiceret d. 7.4.2019 06.10
Klokken 05:59 skete der en mindre fejl i højspændingsnettet ved Vordingborg, som betød, at den elektriske spænding faldt. 

Borgerne i området kan have oplevet et blink i lyset, ligesom spændingsfaldet kan have medført, at elektriske maskiner stoppede. 

Årsagen til spændingsfaldet var en teknisk fejl på en luftledning hvor en fugl, en gren eller lignende har berørt ledningerne.