Aktørdag 1 om systemforsvar og -genoprettelse

Præsentation af kravene i EU Network Code Emergency and Restoration (NC ER)

NC ER-forordningen fastsætter netregler for nødsituationer og systemgenoprettelse med krav om udarbejdelse af en systemforsvarsplan og en systemgenoprettelsesplan - læs forordningen her.

 

Energinet indbyder hermed til første aktørdag om kravene til aktører i nødsituationer og systemgenoprettelse. Vi holder mødet torsdag den 9. august 2018 kl. 10-15 ved Energinet i Erritsø. Vi sørger naturligvis for en let arbejdsfrokost undervejs.

 

Dagens program:

  • Energinet fremlægger principperne bag systemforsvarsplanen, herunder krav til leverandører af systemforsvarsydelser
  • Energinet fremlægger principperne bag systemgenoprettelsesplanen, herunder krav til leverandører af systemgenoprettelsesydelser
  • Eventuelt

Vi indbyder til drøftelse af og input til de fremlagte planer, men gør opmærksom på, at visse krav er fastsat i NC ER og derfor ufravigelige. Vi samler op på de indkomne kommentarer inden anden aktørdag om nødsituationer og systemgenoprettelse, som afholdes den 6. september 2018, forventeligt med samme dagsorden som angivet ovenfor. Efter afholdelse af anden aktørdag udsender Energinet materialet i offentlig høring, hvor det er påkrævet i henhold til NC ER.

 

Af hensyn til bestilling af forplejning beder vi alle melde til herover eller i højre side senest fredag den 3. august 2018. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Maria Andersen på mda@energinet.dk.

Tilmeldingsfrist
03. august 2018 kl. 17.00
Dato
9. august 2018
Tid
Kl. 10.00-15.00
Sted
Energinet
Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia

Kontakt

ABONNER PÅ PROJEKTER

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.