Analyser til debat

Kom til seminar om Energinets analysearbejde

Analyser til debat

Tirsdag d. 26. september 2017 afholdt Energinet seminar om virksomhedens analysearbejde. Det var forretningsenheden Elsystemansvar, der indbød til debat om aktuelle analyser, både de færdige og dem, der er undervejs.  

Analyser til debat
Foto: Dialog og debat om Energinets analyser

Vi sætter strøm til data

Debatten startede med et oplæg fra Hanne Storm Edlefsen, afdelingsleder i Elsystemansvar. Hun præsenterede Energinets Energi Data Service, der har til formål at sikre, at de mange data, der opsamles i huset, bringes i anvendelse til understøttelse af innovation og vækst i hele energisektoren og dermed bidrager til en effektiv grøn omstilling. 

Danske pensionsselskaber investerer stadig fossilt

Verdensnaturfondens (WWF) klima- og miljøchef, John Nordbo, fortalte om danske pensionsselskabers investeringspolitik, der stadig indebærer en pæn del fossile investeringer, uden noget oplagt grønt fyrtårn. Selvom Danmark er et lille land, udgør vores samlede pensionsopsparinger på 3585 mia. kr. en ikke ubetydelig del af de europæiske fondsmidler. Fx svarer danskernes pensionsopsparinger til til 60 % af den norske oliefond, og ATP er blandt Europas 5 største investeringsselskaber.

Heldigvis er der også gode tendenser at spore i sektoren, med opstramning af procedurer for at udøve aktivt ejerskab og nye screeningsprocedurer for at kunne tage hensyn til klimaet. WWF’s undersøgelser af pensionssektoren vil blandt andet blive brugt til at udvikle et sæt konkrete anbefalinger til en bedre miljøprofil.

John Nordbo

Foto: John Nordbo, Klima- og miljøchef i WWF, mindede også energisektoren om at huske naturhensyn, fx i forbindelse med visionerne omkring Dogger Banke. 

Nyt fra analysefronten

Men størst bevågenhed fik de fem "stationer", hvor Energinets forretningsenhed Elsystemansvar præsenterede nyt fra analysefronten. De fremmødte kunne blandt andet høre om nye systemanalyser om el og gas, el og gas til transport, nye europæiske scenarier, energiøen på Dogger Banke og balancering på tværs af spændingsniveauer – Smartnet. 

Anders Bavnhøj
Foto: Anders Bavnhøj Hansen, chefingeniør i Elsystemansvar, præsenterer ny systemanalyse om el og gas 2035, fra Europa til Lærkevej.

Energinets analyser skal bringes til anvendelse i et samspil med alle analytikere i branchen, så både vi selv og andre i energibranchen får et bedre beslutnings- og planlægningsgrundlag for fremtiden.

Energinets åbne seminar Analyser til debat er en mulighed for åben diskussion, spørgsmål og forslag for alle med interesse i Energisektoren. 50 forskere, interessenter og aktører fra energibranchen deltog i arrangementet i Energinets lokaler i Ballerup. 

Du kan læse mere om Energinets analyser her på hjemmesiden.

Tilmeldingsfrist
26. september 2017 kl. 12.00
Dato
26. september 2017
Tid
Kl. 12.00-18.00
Sted
Energinet
Ballerup

Kontakt

ABONNER PÅ PROJEKTER

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.