Dialogmøde om Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2020

Energinet har startet arbejdet med årets redegørelse for elforsyningssikkerhed og vil gerne give interessenter mulighed for at følge Energinets arbejde samt give mulighed for at komme med input og forslag til det videre arbejde med redegørelsen

Mødet vil have fokus på Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2020, herunder hvilke områder, hvor redegørelsen kan forbedres i forhold til 2019, og hvilke områder der i 2020 kan have et særligt fokus. Derudover vil der være særskilt fokus på Energinets beregninger vedrørende ”effekttilstrækkelighed”, der vil indgå som et væsentligt element i redegørelsen.

Efter Elforsyningsloven skal Energinet udarbejde en årlig redegørelse for elforsyningssikkerhed og i Systemansvarsbekendtgørelsen er der opstillet en række specifikke krav til redegørelsen og de emner, der skal behandles i redegørelsen. Sidste års redegørelse findes på Energinets hjemmeside sammen med bl.a. et metodenotat om effekttilstrækkelighed. På baggrund af sidste års redegørelse har ministeren for nyligt udmeldt et planlægningsmål for elforsyningssikkerheden for det overordnede elsystem. Læs mere om dette her på Klima- Energi- og Forsyningsministeriets hjemmeside.      

 

Foreløbigt program

Tidspunkt Emne
 09:30-10:00 Ankomst og kaffe
 10:00-10:10 Velkomst og introduktion
 10:10-10:30  Kort opsamling på sidste års redegørelse og høringskommentarerne hertil
 10:30-11:00  Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2020, proces, forventet fokus og ændringer ift. 2019
 11:00-11:30  Diskussion og input til Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2020
 
 11:30-12:15  Effekttilstrækkelighed – Energinets foreløbige beregninger og drøftelse af mulige følsomheder
 12:15-12:30  Afrunding og tak for i dag
   
 
Tilmeldingsfrist
04. marts 2020 kl. 12.00
Dato
11. marts 2020
Tid
Kl. 10.00-12.30
Sted
Energinet
Pederstrupvej 76, 2750 Ballerup

Praktisk information

Af praktiske hensyn har vi begrænset deltagerantallet til 30 personer.
Pladserne vil blive fordelt efter først-til-mølle princippet.

Deltagelse er gratis, og der vil være mulighed for en frokost-sandwich efter mødet.

Kontakt

ABONNER PÅ PROJEKTER

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.