Webinar om Energinets interesser i innovationssamarbejde

På webinaret vil vi præsentere vores tanker og behov indenfor en række temaer, hvor vi har behov for innovationssamarbejder

Energinet er centralt placeret i den grønne omstilling, hvad angår energisektoren. Store mængder energi skal ilandføres fra energiøer, brintteknologi og -infrastruktur samt energimarkeder skal udvikles osv.  Danmark har nået de første 50% af omstillingen til grøn energi i energisektoren, men vi kan ikke nå de næste 50% på samme måde.

I Energinet er der i øjeblikket omkring 40 operative innovationsprojekter i den transformative zone, hvilket vidner om en sektor i stor forandring. Energinet har allerede mange nationale og internationale samarbejder, men der er behov for flere.

På webinaret vil vi præsentere vores tanker og behov indenfor en række temaer, hvor vi har behov for innovationssamarbejder. 

 

Program

Tidspunkt    Emne
 09:30-09:40    Velkommen v/ Senior Innovation Manager PouL Brath
 09:40-10:00    Innovations- og forretningsstrategi v/ Direktør Nicolaj Peulicke
10:00-12:00  Nummer  Temaer

 1 Forbedre prognoser for VE og prognoser for baseline for fleksibilitetsaktiver v/ Ingeniør Thomas Dalgas Fechtenburg

a. Relevant for kommercielle aktører.
b. Aktørerne kan lede projekterne. Energinet kan deltage i arbejdsgrupper, følgegrupper eller andre supporterende roller.
c. Vi ønsker at støtte aktører i at forbedre deres prognoser, for at kunne mindske energiubalancer samt øge præcision for rådighed af kapacitet til systemmarkederne.
d. Projekterne kan eksempelvis give både Energinet og aktørerne et rum for videndeling og fælles udvikling relateret til prognoser.
e. Eksempler på projektemner: Udvikling af prognose for enten energiforbrug/-produktion eller rådighed af en fleksibel enhed. 
   2

Udvikling og deployment af standard IEC 61850 som open source. Udvikling af ICT mellem hovedstationer og kontrolcenter, samt mellem markedsaktører i energisystemet. v/Civilingeniør Carsten Strunge

a. IEC 61850 er en verdensomspændende standard til udveksling af elsystem information fra realtidssystemer. Standarden indeholder både informationsmodel, protokoller, konfigurationssprog og har kobling til cybersikkerhedsmekanismer i IEC 62351.
b. Energinet og aktører i den danske energibranche har behov for lettere adgang til standarderne, og open source er en vej for at gøre standarden mere tilgængelig for flere udviklere og brugere.
c. Energinet samarbejder med leverandører og internationale elsystemaktører om Open Source udvikling af IEC 61850 i LF Energy (www.lfenergy.org). 

   3

Open Door Lab er en idéaccelerator, der afprøver og demonstrerer værdi og anvendelsesmuligheder i data og digitale forretningsmodeller i elmarkederne. v/ Afdelingsleder Jesper Abildgaard Nilsen

Du kommer med din idé til anvendelse af data, og vi afprøver den i fællesskab. Gennem Open Door Lab håber Energinet på at kunne inspirere og blive inspireret i arbejdet med at bringe data i anvendelse og sætte skub i den digitale, grønne omstilling af elsystemet.

Formålet med Opden Door Lab, er at:

a. Skabe bedre adgang til data og systemer i elbranchen
b. Reducere markedsbarrierer og omkostninger for aktører og anvendelse af nye teknologier
c. Øge innovation og konkurrence i markedet
d. Øge forudsætninger for fleksibilitet i elmarkederne

   4

 Brint, P2X og CO2 v/Områdeleder Stine Grenaa Jensen

a. Fleksibilitet på kort og lang sigt i forbindelse med brintinfrastruktur. Hvad kan leveres af PtX-anlæggene, og hvad er behovet for brintlagring og brintinfrastruktur i forhold til samfundsøkonomisk leverance af fleksibilitet.
a. Brintemissioner ved vi ikke meget om. Vi vil meget gerne have mere viden om effekterne og størrelsesordenen ifht. drivhusgaseffekt og sikkerhed, så det kan medtages i en eventuel etablering af brintinfrastruktur.
b. CO2’en kan anvendes på flere måder – også over tid. For at bidrage til den fremtidige infrastruktur har vi brug for at forstå mulige anvendelser og kulstofveje bedre. Vi skal bruge kulstoffet fornuftigt og ikke bremse elektrificeringen, men samtidig foretage de rette langsigtede investeringer. Formålet er langsigtede og helhedsorienterede analyser med fokus på håndtering og anvendelse af CO2 fra forskellige kilder.

   5

DANPAC 2020 er et eksisterende udviklingsprojekt som er målrettet en mere sikker etablering og drift af kabelanlæg på alle spændingsniveauer. Energinet er interesseret i eksterne samarbejder med universiteter og producenter af effektelektronik på højspændingsniveau og kabelovervågningsudstyr v/ Ingeniør Joachim Niemann-Larsen. Følgende hovedemner er i fokus:

a. Udvikling af metoder til forudsigelse af harmoniske overspændinger i formaskede elnet med en stor andel af kabler
b. Undersøge mulig praktisk anvendelse af effektelektronik til minimering/filtrering af harmoniske kilder + mulig anvendelse af alternative teknologier (herunder HVDC) 
c. Udvikling af intelligente metoder til forebyggende vedligehold af kabelanlæg, hvor temperatur- og vibrationsmålinger via parallelle fibre er i fokus, samt strømmålinger fra kabelskærme
d. Datadrevet beslutningsmønstre ved drift og vedligehold med beviselig omkostningsoptimering til følge

 12:00-13:00    Spørgsmål og afslutning v/ Senior Innovation Manager Poul Brath
 

På webinaret bliver hvert emne kort præsenteret og der vil være plads til enkelte spørgsmål.

Forslag til samarbejder fremsendes til Poul Brath pba@energinet.dk Vi ønsker kun meget konkrete og gennemarbejdede forslag og i første omgang maksimalt to sider med beskrivelse af

Formål (beskrevet som sluttilstanden; hvad står vi med ’i hånden’ når projektet er gennemført?)
Konkrete outputs (beskrevet som sluttilstanden; hvad står vi med ’i hånden’ når projektet er gennemført?)
Påtænkte samarbejdspartnere
Overordnet tidsplan (start/slut)
Estimeret budget

Da vi kan modtage flere forslag indenfor samme emne, kan vi ikke garantere, at alle forslag vil blive imødekommet. Forslag til delløsninger indenfor hvert emne er også velkommen.
 
Vi er taknemmelige for at Energinet modtager mange forslag til samarbejder. For at undgå at forslag fremadrettet modtages forskellige steder i organisationen og ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med innovations- og forretningsstrategi, vil vi overveje at bruge sådanne fora til at kommunikere samlet til potentielle samarbejdspartnere om Energinets innovationsbehov. Det udelukker dog ikke, at vi også vil have bilaterale samtaler med partnere.

 

Med stor sandsynlighed vil Energinet ikke være lead på nogle af projekterne. 

 
Tilmeldingsfrist
15. januar 2021 kl. 08.30
Dato
15. januar 2021
Tid
Kl. 09.30-13.00
Sted
Online webinar
Link bliver sendt til deltagerne efter tilmelding

Kontakt

ABONNER PÅ ARRANGEMENTER

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.