Topgrafik

Elbiler arbejder for elnettet, når de holder stille

Produktion af energi beror i stigende grad på vind og sol, som man ikke kan tænde og slukke for efter forgodtbefindende. Fordi elektricitet ikke uden videre kan lagres i store mængder, udgør det er en hård udfordring for balance i elnettet. Den grønne omstilling stiller derfor krav om et elforbrug, der indretter sig langt mere smidigt efter produktionsmønstret end tidligere. Elbiler, der også kan levere strøm tilbage til elnettet, er en del af løsningen. ”Vehicle to Grid” hedder fænomenet, og med Parker-projektet er Danmark i forskningens front.

Hvad er Parker-projektet?
Parker-projektet handler om at undersøge og udvikle elektriske køretøjers evner til at balancere elnettet i en fremtid, hvor mere og mere energiproduktion kommer fra vejrafhængige energikilder.

Parker-projektet har tre søjler:

Anvendelighed: Projektet studerer, hvordan elbiler kan anvendes til at balancere elnettet og identificerer tekniske, økonomiske og regulatoriske barrierer med henblik på at opstille bæredygtige forretningsmuligheder.

Parathed: Projektet vil specificere de tekniske parametre, som kræves af et elektrisk køretøj for at kunne levere ydelser til elnettet og på den baggrund fremstille forslag til et certifikat for ’Grid Integrated Vehicle’ (GIV).

Udbredelse og skalerbarhed: Projektet vil fremme anvendeligheden af V2G-teknologi på tværs af geografier og brugergrupper. Teknologianvendelsens økonomiske og tekniske effekter i energisystemet og i markederne vil blive undersøgt.

Partnere i Parker-projektet er: Nissan, Mitsubishi, PSA ID, NUVVE, Frederiksberg Forsyning A/S, Insero A/S, Enel, DTU Electric Engineering og Energinet. Projektets budget er 14. 7 millioner kroner finansieret af ForskEl, og det løber indtil juli 2018.
Ny forretningsmodel: aggregatorer
Mange bække små gør en stor å – det er grundprincippet for én af fremtidens forretningsmodeller på energiområdet – den såkaldte aggregator. En aggregator er en aktør på elmarkedet, som kan ’samle’ (deraf begrebet ’aggregator’) elforbrug og produktion fra mange tusinder virksomheder eller private husholdninger og dermed sælge ydelser (fx forbrug, forbrugsstop eller afladning til elnettet) på bestemte tidspunkter med henblik på at skabe balance i nettet.

Aggregatorer i stor skala hører stadigt fremtiden til og er én af anbefalingerne i ’Markedsmodel 2.0’, som er udarbejdet i samarbejde mellem branchens aktører, Dansk Energi og Energinet.

Læs mere om aggregatorer her
Balancering af elnettet
• Elsystemet i Europa er designet til at have en frekvens på 50 Hertz (Hz). Der er strenge krav til præcision i frekvensen, fordi især store motorer i industrien og på kraftværker skal kunne styres meget præcist. Afvigelser på få Hz kan føre til black-out.

• Balance i elnettet er nødvendigt, fordi man ikke kan lagre strøm i ledningerne. Der skal hele tiden lige så meget strøm ind i nettet, som der kommer ud til forbrugerne. Er der ikke balance, stiger eller falder frekvensen.

• De europæiske lande arbejder sammen om at holde frekvensen i nettet, og i Danmark er det Energinet, der har til opgave at holde balancen. I Europa udvikles fælles markedsplatforme, hvor transmissionsselskaber som Energinet kan købe fleksibilitetsydelser fra producenter (vind, sol, kraftværker) eller forbrugere (el-patroner, el-biler, varmepumper, mv.).

Om Synergi

Synergi er perspektiverende og letlæste historier om fremtidens energiforsyning fra Energinets position midt i energiens værdikæde mellem producent og forbruger. Vi bruger Synergi til at gå i dialog og skabe gennemsigtighed om omstillingen af energisystemerne til vedvarende energi. Synergi udkommer løbende med to historier om måneden.

Synergi redaktionen:
Helle Larsen Andersen, ansv. redaktør.
Thomas Laursen, redaktør og skribent.
Jesper Nørskov Rasmussen, skribent.
Sara Petrycer Hansen, research og ideer.
Per Dalsjø Schmidt, SoMe og visuelle virkemidler
Tina Højrup, grafisk linje og visuelle virkemidler
Kontakt redaktionen