Gå til hovedindhold

ELFORSYNINGSSIKKERHEDEN I DEN AKTUELLE ENERGISITUATION

Find information om elforsyning og hvad Energinet gør, hvis der opstår knaphed på strøm i Danmark, her på siden.

  • Hvad er elforsyningssikkerhed?

    Forsyningssikkerhed handler om, at der altid er el til rådighed for forbrugerne, når de efterspørger den. I praksis opretholdes elforsyningssikkerheden ved, at der er balance mellem elforbrug og elproduktion i elsystemet døgnet rundt.

     

    Hvis der kommer stor ubalance mellem elforbrug og elproduktion, kan det i værste tilfælde resultere i strømafbrud. Det er Energinets opgave at sikre den rette balance i elsystemet.

  • Hvordan hænger elprisen sammen med elforsyningssikkerheden?

    Elmarkederne hænger sammen på tværs af Europa - strøm produceres rundt omkring fra mange kilder og importeres og eksporteres, og prisen svinger derfor time for time. 

     

    Elprisen er derfor et udtryk for forholdet mellem udbuddet og efterspørgslen på el i Europa. En meget høj elpris kan betyde, at man nærmer sig grænsen for, at der ikke er nok el på markedet til alle dem, som gerne vil købe. 

     

    Når elmarkedet når maksprisen, betyder det, at der ikke kan købes nok strøm til at dække elforbruget for det kommende døgn. I de tilfælde vil Energinet iværksætte en række tiltag for at forhindre, at vi kan undgå strømafbrud i de timer af det kommende døgn, hvor produktion og forbrug umiddelbart ikke hænger sammen. Energinet kan bl.a. aktivere reserver, og markedsaktørerne kan også sørge for, at forbruget bliver bragt ned, fx ved at nogle forbrugere ikke bruger så meget strøm, som de oprindeligt havde tænkt sig.

  • Hvad sker der, hvis Energinet er nødt til at begrænse elforbruget?

    Oplever vi, at produktion og forbrug ikke kan balancere, og der ikke kan dannes priskryds i day-ahead markedet, skal de balanceansvarlige aktører i elmarkedet i første omgang forsøge at handle sig i balance eller nedbringe forbrug i dialog med kunderne. Dette kan ske indtil en time før driftstimen. Lykkedes dette ikke, overgår ansvaret til Energinet at skabe balance mellem forbrug og produktion tæt på driftstimen. 

     

    Energinet vil først lave alle de driftsmæssige tiltag, vi kan, for at forhindre at afkoble forbrugere. Det kan blandt andet indbefatte at bruge af de reserver, som vi normalt aktiverer ved akutte hændelser i elnettet, samt aktivt opfordre elproducenter til at byde deres kapacitet ind i markedet. 

     

    Er der tale om knaphed og ubalancer forårsaget af ekstremt høje priser på elmarkedet, vil vi i forvejen vide, at en alvorlig situation kan opstå. Der er således typisk mange timer og mange muligheder for at undgå at skulle afbryde strømmen for dele af elforbrugerne.

     

    Men hvis disse tiltag alligevel ikke er tilstrækkelige, vil vi iværksætte et “brown-out”, som er en kontrolleret nedlukning af dele af elsystemet - altså sikre, at elforbruget bliver nedbragt ved at en udvalgt del af forbrugerne, fx 5 eller 10 procent af forbrugerne i en landsdel, mister forsyningen. Et brown-out er til for at forhindre et ukontrolleret black-out, som vil lukke hele systemet ned. 

     

    Procedure ved brown-out:

    1.  Energinet kontakter de lokale elnetselskaber med besked om, hvor mange procent elforbruget skal begrænses med for igen at få balance mellem elproduktion og elforbrug.

    2.  Netselskaberne beslutter hvilke elforbrugere, der skal kobles af elnettet i deres område. Alle netselskaber har planer for dette liggende klar. Det er alene netselskaberne der afgør, hvilke områder der mister forsyningen.

    3.  Forbrugerne vil stå uden strøm i maksimalt to timer. Varer strømafbrydelsen længere, bliver de koblet på nettet igen, mens det lokale netselskab afbryder andre forbrugere, således at ingen mister strømmen mere end to timer ad gangen. Dette princip kaldes rullende brown-out. 

    4.  Det rullende brown-out vil teoretisk køre, indtil elproduktionen igen kan dække elforbruget. Danmark har aldrig været i en situation, hvor det har været en realitet.

     

    Elkunder, som meget dårligt kan tåle afbrud overhovedet, fx sygehuse, offentlige institutioner, erhvervsliv der skal kunne køre videre, har egen nødforsyning i form af batterier og dieselgeneratorer.

  • Hvornår bliver vi varslet, hvis elforbruget skal begrænses?

    Elprisen fastsættes for et døgn ad gangen på det såkaldte day-ahead-marked. Hver dag kl. 13 frigives prisen for det kommende døgn gældende fra midnat. 

     

    Hvis maksprisen nås, fordi der ikke er nok elproduktion til at dække elforbruget i en eller flere timer det kommende døgn, vil Energinet således vide det kl. 13. Det giver os 11-36 timer til at iværksætte tiltag – og i allersidste ende bede netselskaberne om at afkoble nogle forbrugere. Er forsyningskrisen af en karakter, hvor det er muligt på forhånd at advisere elforbrugerne, så vil Energinet gøre det gennem meddeleler i medierne. 

     

    Men tingene kan også gå stærkt, og her vil det ikke altid være muligt for Energinet eller de lokale elnetselskaber at give forbrugerne et forvarsel.

  • Hvad gør det til en særlig situation med høje elpriser?

    Situationen på de europæiske elmarkeder er helt usædvanlig, hvilket skyldes et uheldigt sammenfald af mange forskellige faktorer. Krigen i Ukraine og mindre gasimport fra Rusland har skabt meget høje gaspriser, og i Frankrig er flere store kernekraftværker ude af drift, bl.a. på grund af vedligeholdelse.

     

    Derudover har den tørre sommer tæret på de nordiske vandreserver til vandkraft og også skabt lavvande i europæiske floder, så der ikke kan sejles kul og olie ind til kraftværker.

    Alle disse ting er med til at sænke udbuddet af el med stigende elpriser til følge. 

  • Hvilken betydning har gaskrisen for elforsyningen?

    Elmikset i de danske stikkontakter består af el lavet at mange forskellige energikilder fra både ind- og udland, herunder sol, vind, biobrændsler, kul, vand, affald, atomkraft og også naturgas fra gasfyrede kraftværker.  

     

    Selv om vi i Danmark ikke bruger ret meget gas til elproduktion (i 2021 kom 5 procent af vores strøm fra gasfyrede kraftværker), så spiller gasprisen en stor rolle for også vores elpris og dermed også elforsyningen. Det gør den, fordi elproduktionen rundt om i Europa i høj grad sker med naturgas, og derfor bliver gasprisen toneangivende for elprisen.

     

    Elprisen bliver sat på elbørser, ved at energiselskaber hver dag indsender deres bud på salgspriser for den strøm, de kan producere time for time i det kommende døgn, mens elleverandører indsender deres behov for strøm samt den pris, deres forbrugere er villige til at betale.

     

    Til hver af timerne det kommende døgn vælges først den billigste tilgængelige strøm - det er normalt grøn strøm fra vindmøller, solceller og vandkraftværk. Er der stadig brug for mere strøm, for at dække forbrugernes ønskede behov, vælges dyrere og dyrere el fra eksempelvis gaskraftværker og kulkraftværker.

     

    Det er prisen på den sidste og dyreste strøm, der skal til for at opfylde behovet, som bestemmer markedsprisen på alt el i systemet.

  • Hvad kan du selv gøre?

    Som forbruger kan du hjælpe ved at spare på energien.

    Se spareråd på Energistyrelsens hjemmeside

     
Pressekontakt
Spørgsmål fra pressen til elforsyningssikkerheden set i lyset af den aktuelle energikrise i Europa skal rettes til Energistyrelsen. Kontaktoplysninger findes her: Presse | Energistyrelsen (ens.dk).