PtX i Danmark før 2030

April 2019: Potentiale for PtX i Danmark på kortere sigt i et systemperspektiv

Hent rapport
Power-to-X (PtX) har mulighed for at få et betydeligt omfang i Danmark – også inden 2030. Derfor kan det være relevant og rettidigt allerede nu at gøre os klar til udviklingen.
 
Energinets analyse Systemperspektiv 2035 viste, at der er et stort potentiale for PtX i Danmark på lidt længere sigt. Det seneste år har en række aktører vist interesse for PtX-projekter i Danmark også i løbet af 2020'erne.
 
Med udgangspunkt i Systemperspektiv 2035 og dialog med aktørerne forsøger denne analyse at afdække: Om der også på kortere sigt kan være udsigt til PtX i Danmark, hvilke umiddelbare barrierer der kan være - og hvordan PtX-projekter i Danmark, hvis de kommer, kan forventes tilsluttet el- og gassystemet.
 
Analysen skal således danne baggrund for den videre dialog med aktørerne og understøtte Energinet som systemansvarlig i rettidigt at kunne iværksætte de rette initiativer for at imødekomme udviklingen. Det kan fx være i form af tværgående langsigtet netplanlægning og udvikling af fleksible markedsrammer.
 
Analysen er opdelt i en første del med indledning og sammenfatning og en anden del med baggrundsanalysen. Til sidst i kapitel 5 gives en række aktuelle case-eksempler, som illustrerer den stigende aktivitet og interesse for PtX, der er kommet inden for bare det seneste års tid.
 

Kontakt

Modtag besked, når der er nye publikationer